Vedvarende energi kan og skal være billig
Klumme: Prisen for el fra vindmøller har været faldende de seneste årtier indtil 2011 - Der er dog brug for nogle kommentarer dertil.
Med den stærke vægt på offshore vindkraft hos regeringen, hos visse dele af erhvervslivet samt de store energiselskaber, vil prisen for el fra vindmøller, på trods af at de bliver større og mere effektive, stige i de kommende år. Vind-el vil således i fremtiden blive mere end 14 procent dyrere, som er analysens konklusion, end fossil baseret el-produktion i et scenarie uden vindkraft.
Ved det nyeste offshore anlæg, DONG Energy's Anholt offshore vindmøllepark på 400 MW, er den garanterede afregningspris i 50.000 fuldlasttimer på 105 øre/kWh. Anlægget leverer cirka 4 procent af den danske el-produktion. Med en pris for offshore el, der er 4 gange højere end den i analysen omtalte pris for onshore vind-el i 2011 på 27 øre pr kWh, vil prisafstanden med den i analysen benyttede beregningsmetode mellem vindkraft-el og konventionel produktion øges, fordi offshore også kræver back-up kapacitet.
Det skulle ud fra et omkostningsperspektiv med lavere priser som et mål indebære, at man i fremtiden ville satse mindre på offshore og mere på den langt billigere landbaserede vind-el produktion. Men det er langt fra tilfældet. Energiministeren har fornylig i en kronik i Politiken præsenteret planer om en storstilet omstilling til vindenergi, hvilket skulle ske ved opstilling af en offshore vindmølle om ugen i mange år fremover. Andre interesser med stor indflydelse peger i samme retning, at høje priser for offshore vind-el ikke tillægges særlig vægt.
Selv om offshore vind vil blive billigere, er det ikke realistisk at regne med, at prisen bliver mindre end det dobbelte af prisen for onshore el, som også vil falde i pris. Det er tydeligt, at andre forhold end produktionsprisen spiller ind, når det danske samfund prioriterer mellem onshore og offshore vindkraft.
Uheldig pris reference
De dominerende energiselskaber Vattenfall, E.On og DONG Energys mulighed for at fastholde deres el-markedsandele er afhængig af, at vindkraftudbygningen sker offshore, hvor de stort set er uden konkurrence, og hvor mindre operatører ikke kan deltage. De store energiselskaber positionerer sig samtidig på andre felter for at få samfundet til at vælge offshore på trods af de høje priser, som især vil ramme den energitunge del af industrien, men i øvrigt den danske konkurrenceevne som helhed.
Den konventionelle energisektor positionerer sig ved at placere personer fra sektoren på strategisk vigtige poster i selskaber, udvalg bestyrelser mv. Han er ikke alene, men her kan peges på en person som Anders Eldrup, der som tidligere direktør for DONG Energy sikrede selskabet den særdeles lukrative Anholt kontrakt. Den er blevet en slags om end noget uheldig prisreference, så også pensionsselskaber er blevet interesseret i at investere i vindkraft, selv om offshore vindkraft ikke er konkurrencedygtigt med andre former for vindkraft.
Omtalte Eldrup er formand for LORC, en stor testfacilitet som servicerer offshore sektoren og er delvist finansieret via EUDP. Han er desuden næstformand for EUDP og i bestyrelsen for DTU, som vurderer og prioriterer, om de offentlige midler til udvikling, demonstration og forskning skal gå i den ene eller den anden retning - til centrale eller til decentrale løsninger. Sidstnævnte med mange mindre virksomheder og mange relativt svagt organiserede operatører vil være taberne, selv om de centrale løsninger er langt de dyreste for samfundet. Anders Eldrup er endvidere næstformand for Concito, en indflydelsesrig NGO-platform, når det gælder analyser og påvirkning af den offentlige mening. Sådanne institutionelle forhold fokuserer analysen fra Rockwool-Fonden ikke på, og de kan blive afgørende.
Man kan også efterlyse, at analysen meget vel kunne være gået ind i de enkelte komponenter, som bestemmer prisen for vindenergi på land. Selv om vindmøllerne er blevet større og mere effektive, er afregningsprisen for vind-el de første 22.000 fuldlasttimer stort set forblevet den samme, hvilket har ført til en så vidtgående kapitalisering af de knappe vindmøllegrunde, at vindudviklerne står i kø for at sikre sig grundene. Dem betales der millioner for. Markedet for vindmøllegrunde opstår i et samspil mellem kommunale planlæggere, lodsejere og vindudviklere. Det er meget uigennemsigtigt, men der findes eksempler på, at en grund kan koste mere end selve vindmøllen. Derfor har dette, som følge af manglende regulering, udviklet sig til et selvstændigt problem, der ikke længere kan ignoreres.
Grundudgiften indgår i den samlede investering i et vindmølleprojekt på land og medvirker til unødigt høje priser på onshore vindelektricitet. Når nu priserne på vindmøllegrunde er så markant høje, ville det være oplagt i analysens sammenligning af økonomien mellem de forskellige teknologier og operatører at pege på, at udgiften til grunde til højspændingsmaster og vindmøller ikke bliver afregnet på et ensartet grundlag, selv om ulempen for lodsejeren og betydningen for samfundet på alle væsentlige områder er sammenlignelig. En harmonisering, som indebærer tilføjelse af nogle få sætninger i planloven, vil føre til, at ulempegodtgørelsen for vindmøllegrunde vil være 50.000 kroner og ikke som nu to-cifrede millionbeløb.
Dette ville kunne føre til endnu lavere priser på onshore vind-el med tilsvarende større afstand til offshore vindenergi prismæssigt set. Her er det dog langt fra sikkert, at de centrale intentionelle og politiske aktører vil tage initiativ til billiggørelse, som vil gøre prisfordelen for onshore-el i forhold til offshore endnu mere markant og synlig.
200 lokale protestgrupper
De kommende års omstilling til vedvarende energi indebærer store udfordringer og nytænkning på en række felter. Når det gælder fremtidens dominerende energiform, som er vindenergi, er det vigtigt at være omkostningsbevidst, hvilket må resultere i mange flere vindmøller på land, end der nu er planer om.
Flere vindmøller på land kræver nødvendigvis den direkte berørte befolknings accept, hvor det skal nævnes, at der findes 200 lokale protestgrupper, som bruges deres borgerlige ret til indsigelse. Den udbredte lokale afvisning af vindmøllerne kan med nye almennyttige ejerformer, viser vellykkede projekter, ændres til, at den berørte lokalbefolkning hilser vindmøllerne velkommen, når indtjeningen kommer alle borgerne til gode. Ikke i form af kontanter, men som forbedret infrastruktur, skabelsen af nye arbejdspladser, energirenovering af skoler og børnehaver, mere e-mobilitet osv., som alle i et lokalsamfund kan se meningen med og have gavn af i hverdagen. At billigere vindenergi så tilmed kan komme de kriseramte udkantsområder til gavn, for her er vindressourcerne rigest, vil være en gevinst for hele det danske samfund. Her overfor må nogle offshore særinteresser og spekulation i vindenergi vige.
Danmark er gået foran på mange områder og har ofte været et forbillede for andre lande. Danske vindmøller eksporteres til hele verden, men vi skal også være leveringsdygtige i vedvarende energi, der er prismæssigt attraktivt. Med de nugældende planer om store mængder offshore vindenergi, vil det uundgåeligt gå den gale vej; men med de rigtige politiske tiltag og reformer behøver vindenergi ikke, som beskrevet i Rockwool Fondens nye analyse, også i fremtiden at være 14 procent dyrere end elektricitet fra fossile energiformer, som er skadelige for klimaet og bør fases ud hurtigst muligt.
På alle de 19 årlige COP møder har statslederne ved afslutningen slået ud med armene og erklæret overfor offentligheden, at heller ikke i år kunne man blive enige om effektivt at afvikle de fossile energiformer. Der er efterhånden bred enighed om, at vi skal den vej, men alternativet, vedvarende energi, er for dyrt, siger de ledende politikere næsten samstemmende. Det vil de med sikkerhed også meddele på COP20 i Lima i Peru i år og med ret stor sandsynlighed ved det afgørende COP21 i Paris i 2015.
Derfor er det så vigtigt, at Danmark kan vise, at vedvarende energi i kroner, dollars, yen mv. efter mange års vellykket teknologisk udvikling er blevet den billigste måde at frembringe den nødvendige elektricitet og varme på. Det er ikke længere tilstrækkeligt at ville fremme grøn energi for enhver pris. Vi skal fratage statslederne deres afgørende argument.
