50 nye barmarksværker må opsætte biomassekedel
Forligskreds har besluttet, at de 50 dyreste decentrale kraftvarmeværker biomassekedel får mulighed for biomasse.
Illustration: Colourbox
Forligskredsen har samtidig besluttet, at værkerne skal have bedre forudsætninger for at planlægge og få godkendt nye projekter med store varmepumper. Derfor vil forligskredsen nu have ændret forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger for varmepumpeprojekter, så det fremadrettet bliver indregnet rigtigt i projektforslagene, at varmepumperne kan udnytte perioder med lave elpriser.
Det vil gøre det lettere for værkerne at lave de samfundsøkonomiske beregninger, der kræves, for at kommunerne kan godkende varmepumpeprojektet.
Penge afsat i Finansloven
De to nye tiltag skal ses i tilknytning til Finanslovsaftalen for 2015. Heri blev der afsat midler til et rejsehold for varmepumper og demonstration af storskalavarmepumper. Den samlede pakke vil kunne give et markant løft i udbygningen med eldrevne varmepumper.
De små værker, der ikke kan få god økonomi i et varmepumpeprojekt, får i stedet en mulighed at opstille en lille biomassekedel. Det kan generelt lede til faldende varmepriser i langt de fleste områder af Danmark, der forsynes af et decentralt kraftvarmeværk.
- Vi slår flere fluer med et smæk med de nye tiltag. Der har længe været efterspurgt stabile rammer, når grundbeløbet forsvinder efter 2018. Med de nye beslutninger sikrer vi, at værkerne kan få gode rammer for en stabil økonomi. Vi gavner samtidig omstillingen af energisystemet og forbrugerne, der over en bred kam kan se frem til lavere varmepriser. Groft sagt kan værker, der bruger de nye muligheder og omstiller til ny teknologi i gennemsnit reducere varmeprisen med 2-3.000 kroner pr. husholdning pr. år, siger klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.
Energiforligskredsens beslutning vil imødekomme det problem, som mange værker kommer til at stå over for, når grundbeløbet og treledstariffen bortfalder i henholdsvis 2019 og 2016. Udfasning af grundbeløbet har været aftalt siden 2004, mens udfasning af treledstariffen besluttes nu, fordi det bl.a. vurderes meget vanskeligt at videreføre den under nye EU-regler.
Fakta
Grundbeløbet, som betales til decentrale kraftvarmeværker for deres elproduktionskapacitet, bortfalder i 2019 i henhold til aftale af 29. marts 2004 vedr. vindenergi og decentral kraftvarme mv. Der har hele tiden været tale om en tidsbegrænset ordning.
Treledstariffen, der giver en række af de små decentrale kraftværker under 5 MW en fast afregningspris for elproduktion, skal på ny statsstøttegodkendes i EU i november 2015. Ifølge EUs nye miljørammebestemmelser kan treledstariffen ikke forventes at blive godkendt og udfases derfor på dette tidspunkt. Disse værker kan i stedet få støtte i form af grundbeløbet frem til 2019.
Når både grundbeløbet og treledstariffen bortfalder, vil flere decentrale værker kunne opleve stigende varmepriser. Risikoen er særlig stor på de små naturgasbaserede kraftvarmeværker, der i forvejen har en trængt økonomi.
I vækstpakke 2014 afskaffede regeringen forsyningssikkerhedsafgiften som led i at sikre værkerne og forbrugerne mod stigende priser. Tiltaget er dog ikke i alle tilfælde nok, men med de nye tiltag fra forligskredsen bag Energiaftale 2012 etableres rammerne for en stabil varmepris i langt de fleste decentrale kraftvarmeområder.
Forligskredsens nye initiativer skal udmøntes i lovændringer i 2015.
Grundbeløbet, som betales til decentrale kraftvarmeværker for deres elproduktionskapacitet, bortfalder i 2019 i henhold til aftale af 29. marts 2004 vedr. vindenergi og decentral kraftvarme mv. Der har hele tiden været tale om en tidsbegrænset ordning.
Treledstariffen, der giver en række af de små decentrale kraftværker under 5 MW en fast afregningspris for elproduktion, skal på ny statsstøttegodkendes i EU i november 2015. Ifølge EUs nye miljørammebestemmelser kan treledstariffen ikke forventes at blive godkendt og udfases derfor på dette tidspunkt. Disse værker kan i stedet få støtte i form af grundbeløbet frem til 2019.
Når både grundbeløbet og treledstariffen bortfalder, vil flere decentrale værker kunne opleve stigende varmepriser. Risikoen er særlig stor på de små naturgasbaserede kraftvarmeværker, der i forvejen har en trængt økonomi.
I vækstpakke 2014 afskaffede regeringen forsyningssikkerhedsafgiften som led i at sikre værkerne og forbrugerne mod stigende priser. Tiltaget er dog ikke i alle tilfælde nok, men med de nye tiltag fra forligskredsen bag Energiaftale 2012 etableres rammerne for en stabil varmepris i langt de fleste decentrale kraftvarmeområder.
Forligskredsens nye initiativer skal udmøntes i lovændringer i 2015.
