23948sdkhjf

To nye forsyningspligtbevillinger givet i Jylland

Energistyrelsen har netop gennemført femte udbudsrunde, hvor to bevillinger til forsyningspligtig virksomhed blev udbudt.
Energistyrelsen har netop afsluttet femte udbudsrunde af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed for de to forsyningspligtområder; Verdo Randers og Syd Energi.

Der indkom samlet 10 bud på de to områder. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Aura El-handel har vundet bevillingen til at drive forsyningspligtig virksomhed i Verdo Randers område, og Energi Nord har vundet bevillingen i Syd Energis område.

Gældende til 30. september
Bevillingen til at drive forsyningspligten gives til den virksomhed, som har givet det laveste tilbud, og som kan opfylde en række generelle krav til teknisk og finansiel kapacitet. Tilbuddet handler om de tillæg til markedsprisen for elektricitet, som virksomheden kræver for at påtage sig opgaven som forsyningspligtig virksomhed.

Aura El-handel, hvis bevilling løber fra den 22. februar 2015 til og med den 30. september 2015, har vundet bevillingen med et tilbudt tillæg på -1,00 øre/kWh til de mindre forbrugere og 1,92 øre/kWh til timemålte storforbrugere.

Energi Nord, hvis bevilling løber i perioden fra den 13. december 2014 til og med den 30. september 2015, har vundet bevillingen med et tilbudt tillæg på -0,52 øre/kWh til de mindre forbrugere og 1,00 øre/kWh til timemålte storforbrugere.


Faktaboks
Forsyningspligtig virksomhed kræver bevilling. Bevillingen gives for et afgrænset geografisk område. Siden 1. januar 2013 tildeles bevillinger på baggrund af et udbud.
Forsyningspligten er en forpligtelse til at levere elektricitet til en reguleret pris til de forbrugere, der ikke selv har valgt et andet produkt eller en anden leverandør.
I forbindelse med et udbud skal forbrugere, der ønsker forsyningspligtproduktet, dog aktivt vælge dette produkt fra den vindende elhandelsvirksomhed.
For bevillinger, der har været i udbud, fastsættes den rene elpris ved en markedsbestemt grundlastpris, der beregnes hvert kvartal af Energitilsynet, plus det tilbudte tillæg. For timeafregnede forbrugere fastsættes prisen som timeprisen på el-spot plus de tilbudte tillæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078