23948sdkhjf

Aalborg CSP vinder prestigefyldt pris

Teknologivirksomheden, der udspringer fra Aalborgs historiske kedelindustri, har netop vundet den højeste anerkendelse indenfor den globale CSP-industri.
Aalborg CSP modtager den anden pris indenfor kort tid, og denne gang får virksomheden hæder på grund af den innovative tankegang, der ligger til grund for virksomhedens arbejde.

CSP Technology Innovation Award tildeles en virksomhed, som udmærker sig i CSP-industrien.

Vinderen er udpeget af en jury bestående af eksperter indenfor CSP-industrien, og prisen blev uddelt til dette års CSP Today Awards Ceremony 2014, der blev afholdt i Sevilla i Spanien.

Levering til indien
Aalborg CSP modtager prisen på baggrund af en optimeringsindsats af virksomhedens SGS3-dampkedelsystem til solkraftværker.

SGS3-dampkedelsystemet er blandt andet leveret til Godawari solkraftværket. 50+MWe anlægget er det første el-producerende CSP-anlæg i Indien.

- Aalborg CSP arbejder målrettet på at gøre CSP-teknologien til den fortrukne vedvarende energiteknologi, og modtagelsen af denne pris bekræfter endnu en gang, at vi er på rette spor med vores udvikling og optimering. Æren for at vinde prisen går direkte videre til vores fantastiske Aalborg CSP team, der arbejder hårdt og målrettet på at gøre verden grønnere gennem innovative teknologier, siger Svante Bundgaard, administrerende direktør ved Aalborg CSP.

Bruger international erfaring under danske himmelstrøg
Mange års erfaring med CSP-teknologien i lande som Spanien, Frankrig, Tyrkiet og Indien har gjort det muligt for Aalborg CSP’s ingeniørafdeling at videreudvikle og tilpasse teknologien til det danske marked, og som resultat deraf har Aalborg CSP, som totalleverandør, netop skrevet kontrakt med Taars Varmeværk på udviklingen og opsætningen af

Danmarks mest avancerede solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget kommer til at bestå af både plane solfangere og CSP-solfangere, en kombination der sikrer varmekunderne i Tårs den optimale udnyttelse af solen.

CSP-teknologi har været brugt til fjernvarmeproduktion siden 2012, hvor Aalborg CSP opsatte det første CSP-solvarmeanlæg i samarbejde med Thisted Varmeforsyning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063