23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme: Decentrale værker er svaret på forsyningssikkerheden

Vi har en kapacitet på 1800 MW på decentrale kraftvarmeværker, som kan sikre forsyningssikkerheden. Men disse værker har for dårlige økonomiske vilkår og står til at forsvinde om fire år, advarer Dansk Fjernvarme.
Landet over står 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Deres motoranlæg har en effektivitet, der er i særklasse med en effekt på 85-90 procent. Det skriver Dansk Fjernvarme på sin hjemmeside.

Men de står stille, fordi de er naturgasfyrede og for dyre i drift til at kunne konkurrere med statsstøttet vindmølle-el og el produceret på kul. Og med udgangen af 2018 står disse 250 værker med en effekt på 1800 MW til at forsvinde.

Til gengæld advarer IEA om, at forsyningssikkerheden for el er alvorlig truet. Der mangler ganske enkelt back up, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, når en større og større del af strømmen skal produceres på vindmøller og solceller, slog cheføkonom Fatih Birol fra IEA fast ved præsentationen rapporten World Energy Outlook.

Også Energinet.dks administrerende direktør Peder Østermark Andreasen advarer om en decideret brændende platform under forsyningssikkerheden.

Grundbeløbet forsvinder i 2018
Men en stor del af svaret står altså gemt og næsten glemt i hele landet i form af de decentrale kraftvarmeværker.

- De decentrale kraftvarmeværker rummer en stor kapacitet, som kan være med til at sikre forsyningssikkerheden. Men som tingenes tilstand er i dag, producerer de decentrale kraftvarmeværker for lidt til, at der er økonomi i dem. Og når grundbeløbet udløber med udgangen af 2018, så er der absolut intet grundlag for fjernvarmeværkerne til at beholde motoranlæggene, siger chefkonsulent John Tang fra Dansk Fjernvarme.

Produktionen på decentrale kraftvarmeværker er faldet over 60 procent fra år 2000 til nu. Reelt står de fleste stille og må nøjes med at producere fjernvarme på naturgasfyrede kedler. Det fører til stigende fjernvarmepriser.

Tvunget til andre løsninger
Og når grundbeløbet bortfalder, så kan forbrugerne i cirka 400.000 huse se frem til, at prisen stiger gennemsnitligt 4300 kroner for et standardhus.

Hvis motoranlæggene skal forblive i drift, så skal værkerne have en kapacitetsbetaling, der kan gøre det økonomisk rentabelt at beholde, renovere eller forny anlæggene.

- Ellers er de tvunget til at vælge andre løsninger, siger John Tang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078