23948sdkhjf

Dansk olieselskab i søgelyset for bedrageri i millionklassen

Beskyldninger om systematisk bedrageri fra et asiatisk selskab mod et dansk olieselskab har fået bagmandspolitiet til at efterforske et unavngivet dansk selskab.
Det skriver Jyllands-Posten og ShippingWatch.

Det asiatiske selskab anmeldte i starten af året det danske olieselskab, hvis navn ikke er offentlig kendt på grund af et navneforbud i sagen, til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – også kendt som bagmandspolitiet.

Anklagen lød på groft bedrageri i forhold til det asiatiske selskab, der ifølge Jyllands-Posten og ShippingWatch kunne aflevere et omfattende materiale af dokumenter, e-mails og materiale indsamlet af virksomhedens interne revisorer, som hævdede at kunne dokumentere systematisk bedrageri i mindst 20 tilfælde fra den danske virksomheds side i perioden 2011 til 2013, hvor det danske selskab havde leveret olie til det asiatiske. Ifølge anklagen fra det asiatiske selskab har det danske olieselskab snydt selskabet for 7,5 mio. dollars eller omkring 44 mio. kroner.

Anmeldelsen har efterfølgende får det danske bagmandspoliti til at efterforske sagen, og man har i den forbindelse blandt andet ransaget olieselskabets hovedkontor og beslaglag computere og andet materiale. Samtidig har politiet sigtet selskabet og flere topfolk for bedrageri.

Indgået forlig
Siden har det asiatiske selskab imidlertid trukket sin anmeldelse og stævning tilbage, hvilket ifølge Jyllands-Posten og ShippingWatch skyldes at de to virksomheder har indgået et forlig, hvor den danske virksomhed betaler et betydeligt beløb til den asiatiske. Dette har dog ingen betydning for bagmandspolitiets efterforskning, som ifølge medierne vil forsætte ufortrødent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078