Dyb splittelse om klimaaftale få dage før deadline

Mange lande vil ikke rykke sig på nationale kæpheste eller kræver, at andre betaler regningen. Og ikke mindst de østeuropæiske lande med Polen i spidsen er skeptiske i forhold til EU-Kommissionens udspil til 2030-mål.

Få dage før, de europæiske ledere torsdag og fredag mødes i Bruxelles for at afslutte mange måneders forhandlinger om fælles europæiske klimamål frem imod 2030, er der stadig dyb splittelse om detaljerne. Det skriver EnergiWatch.

Problemet er ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard ikke af ideologisk karakter, men derimod økonomisk. På spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen for de kommende investeringerne, står landene således langt fra hinanden.

Imens Storbritannien, Frankrig, Portugal og Spanien alle har indvendinger imod det udspil, som EU-Kommissionen har fremlagt, så er den største udfordring ifølge mediet kravet fra en række øst- og centraleuropæiske lande, der frygter, at klimamålene vil gøre deres industrier ukonkurrencedygtige og derfor kræver kompensation for at modernisere.

Især Polen, der selv har en stor egenproduktion af kul, har sat sig på bagbenene i klimaforhandlingerne, fordi det her ikke kun er et spørgsmål om klima og energi, men også om arbejdspladser og socialpolitik.

- Det er i vidt omfang det, som det handler om for Polen. De vil have sikkerhed for, at det ikke rammer deres kulindustri, men at kræve, at en klimaaftale på ingen måde må blive reflekteret på energipriserne det er altså svært. Alle lande kommer til at investere i energiproduktion i de kommende år, og alle lande kommer til at bidrage til at reducere CO2-udledningen, og det er svært at give et enkelt land fribillet. Derfor er det her en svær forhandling, siger Martin Lidegaard ifølge EnergiWatch.

Originalartikel: http://energiwatch.dk/Energinyt/Politik_...

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Dyb splittelse om klimaaftale få dage før deadline

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Andelshavere går glip af lovet milliardrabat

Oliefest i Nordsøen: Nu skal Hejre-feltet bygges færdigt

Miljøorganisationer i samlet front: Hejre-feltet skal stoppes

Tekniq: Akut behov for at gentænke varmepumpepuljecirkus

De store opkøb er forbi: Nu vil Norlys hive stikkene hjem

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 23. oktober 2014 15:27 Rapporter upassende indhold	Det er ubegribeligt, at en ordrig artikel om energipolitik i EU, om klimamål, om kul, arbejdspladser, socialpolitik og reduktion af CO2-udledningen m.v. ikke nævner kernekraften med et eneste ord. Så Martin Lidegaard har ret i, at "problemet ikke er af ideologisk karakter, men derimod økonomisk. Hvor længe kan man mon gå som katten om den varme grød??

ole vagn 27. oktober 2014 11:01 Rapporter upassende indhold	nej det er begribeligt at atomkraft som er en uddøende energikilde sammken med de fossile ikke er nævnt af en minister som har vind sol energier nok og har affald fra dyr og mennesker og natur til at sørge forenergibalance ikke interesserer sig for dyr atomkraft.

Holger Skjerning 27. oktober 2014 22:59 Rapporter upassende indhold	Ole: Det er muligt, at ministerens vind og sol virker bedre end min vind og sol. - Og så har du jo ret. Omvendt er min kernekraft (undskyld: atomkraft) billigere end din. Læs f.eks. OECD's rapport: "Projected Costs of Generating Electricity – 2010 Edition". Data kan ses kortfattet under "Executive Summery".

ole vagn 27. oktober 2014 23:11 Rapporter upassende indhold	det regnestykke kan ikke bruges hvad er følgeomkostninger for miljø natur og mennesker der skal rydde opnved katastrofer for a-kraft

Holger Skjerning 28. oktober 2014 12:52 Rapporter upassende indhold	Ole: Mit speciale er fysik, energi og klima, som jeg underviste om i 39 år på DTU. Nu prøver jeg at forklare vanskelige ting for interesserede læsere, her og i aviser, m.v. Set med mine øjne er dit speciale er at skamrose ting, du kan li' og nedgøre ting, du ikke kan li'. Selektivt. Det har du ret til, - og det gør vores minister desværre også, selv om han ikke må. Men han er politiker !! (;-)

ole vagn 28. oktober 2014 20:08 Rapporter upassende indhold	jeg forstår ikke Holger du siger atomraft er den billigste eegi når bla Dansk aEnergi siger ener dyrest. hvadbygger du dine tal på. er detstøtten til nye atomværker

Holger Skjerning 29. oktober 2014 13:59 Rapporter upassende indhold	Faktisk har jeg aldrig skrevet, at kernekraft er det billigste. Kul er f.eks. billigere. Jeg henviste til den bredeste, officielle undersøgelse, jeg kender, og den kan også ses på REO.dk under FAQ. Desværre fra 2010, men måske er der en nyere? I Sverige leverer de 10 kernekraftværker (på 3 lokaliteter) strøm til mellem 15 og 25 øre/kWh. Nyere k-kraftværker er dyrere, men det finske og de to engelske kan ikke bruges til en bred vurdering, da de er blevet alt for dyre (en prototype i Finland - og i England pga panik, fordi havvindmøllerne blev alt for dyre). Danmark kunne bygge mellemstore kk-værker, der leverer strøm for ca. 40 øre/kWh. Se OECD's tal. Til sammenligning koster strømmen fra den nyeste havvindmøllepark her: 105 øre/kWh. Og Kriegers Flak bliver sandsynligvis lige så dyr. Men prisen er ikke det vigtigste. Det værste er, at vindmøller leverer strøm, når det blæser, mens kk-værker (og kul, olie, gas og biomasse) leverer, når der er brug for strømmen.

Holger Skjerning 29. oktober 2014 15:27 Rapporter upassende indhold	Tilføjelse. Den nævnte rapport angiver, at kernekraft er billigere end kul. Det gælder ikke nu, hvor prisen for kul er faldet betydeligt.

ole vagn 29. oktober 2014 15:48 Rapporter upassende indhold	Er 40 øre ikke mere end 30 øre for vind på land. tak for du indrømmer at nye A_kraftværker er dyrere ja jeg har hørt tal der siger at de er meget dyrere end havmøllestrøm. Hvorfor tror du at englænderne foretrækker havvindmøller frem for A-kraft.

Holger Skjerning 29. oktober 2014 17:06 Rapporter upassende indhold	Kun kort: El fra landvindmøller ligger i snit nærmere 50 øre/kWh. Energistyrelsens 30 øre/kWh var en "politisk pris", som de ikke kunne redegøre for. Og der var f.eks. ikke medregnet netforbindelser og backup, som omtrent fordobler den faktiske pris. Og englænderne vælger - mig bekendt - at bygge de to dyre kk-værker, fordi havmølle-el røg op på 120-140 øre/kWh. Plus backup. Derovre kan vindmøller nemlig kun levere strøm, når det blæser.

ole vagn 29. oktober 2014 17:19 Rapporter upassende indhold	Det her er min udregning lav din egen se på hvad tre moderne vindmøller producerer brug Hvide Sande Møllerne og se hvad de har fået i støtte og regn så prisen ud jeg er nået til 28 øre hvorfor jeg godt kan acceptere 30 øre. så dine 50 øre kan jeg overhovedet ikke se hvor du har de tal fra. Vis os renestykket.

ole vagn 29. oktober 2014 17:24 Rapporter upassende indhold	Skal der ikke net forbindelser ti fra A-Kraftværker. Har englænderne ikke forandret indstilling efter prisen på deres seneste A-Kraftværk og igen ønsker HavVindmølle parker skal Simens ikke opføre en sådan eller er det Svenske Vattenfall. Der skal.

Holger Skjerning 1. november 2014 11:01 Rapporter upassende indhold	Om netforbindelser: Jo, der skal netforbindelse til og fra alle kraftværker. Men store kraftværker ligger - og lægges- centralt i nærheden af eksisterende højspændingsknudepunkter, mens vindmøller, især på havet, skal have nye, og ofte meget lange forbindelser og lokale transformatorer, m.v. Du ved sikkert, at Anholt-møllerne for nylig stod stille i ca. 4 døgn pga af fejl i det lange kabel. Elprisen fra landvindmøller vil jeg vente med at kommentere, da der p.t. kommer helt nye (billigere!) oplysninger.

ole vagn 1. november 2014 21:19 Rapporter upassende indhold	tak Holger for at vi skal tale om det samme, nemlig at vind på land er den billigste energiform