23948sdkhjf

Verdo hjælper proteinproducent til energigevinster

Verdo Energirådgivning har hjulpet proteinproducenten BHJ med energioptimering af produktionen. På den konto har virksomheden nu øget produktionen med 20 procent og forventer at reducere energiforbruget med over én million kilowatt-timer – svarende til varmeforbruget i 80 parcelhuse.
Energioptimering kan give gevinst på flere fronter. Det oplever man netop nu hos proteinproducenten BHJ, der blandt andet producerer ingredienser til fødevareindustrien. Her har man i samarbejde med energiselskabet Verdo optimeret en kogeproces i produktionen, så den i dag er langt mere effektiv.

- Vi har et rigtigt stort energiforbrug i vores produktion – ikke mindst i tørreprocessen af råvarerne. Ombygningen af vores produktion har betydet, at vi i dag er bedre til at genbruge varmen, så vi får en mere ensartet temperatur igennem hele processen. Før brugte vi meget mere energi på løbende opvarmning, siger Martin Ravnsbæk, der er Vice President Operations hos BHJ.

Den mere effektive produktion betyder, at BHJ har øget produktionen med 20 procent, og det forventes, at energiforbruget minimeres med 1,3 millioner kilowatt-timer – svarende til varmeforbruget i næsten 80 parcelhuse.

Grøn gevinst er vigtig
Det er ikke nyt for BHJ at arbejde med energioptimering i produktionen, og det bliver altid gjort med det formål, at optimeringen skal give mening for forretningen. For Martin Ravnsbæk er det en dobbelt gevinst, når effektiviseringer også kan ses i miljøregnskabet.

- Det er klart, at miljøet også har en betydning, når vi snakker energirådgivning og effektiv drift. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan nedbringe mængden af CO2 samtidig med, at vi producerer mere effektivt, siger Martin Ravnsbæk.

Flere får øjnene op for energioptimering
Produktionsvirksomheder har meget at hente på energifronten. Sådan lyder det fra Verdo, der gennem en årrække har hjulpet BHJ med at energioptimere produktionen.

For Verdo er samarbejdet med BHJ et godt eksempel på, hvordan flere produktionsvirksomheder begynder at tænke energirådgivning som et stærkt værktøj til at optimere driften.

- Vi oplever, at der er flere produktionsvirksomheder, der efterspørger energioptimering. Der er ofte meget at hente for de enkelte virksomheder både i forhold til økonomi og miljø, så det er blevet attraktivt for produktionstunge virksomheder at se energikritisk på deres produktion, siger Jens Peter Christensen, der er energirådgiver hos Verdo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079