23948sdkhjf

Dom: Uden tab må et varmeværk ikke opkræve udmeldelsesafgift

Lønstrup Varmeforsyning har netop ved Vestre Landsret tabt en sag mod en tidligere kunde. En sag der kan få betydning flere steder i landet.
Det skriver Ritzau ifølge Epn.dk.

Det drejer sig om en sag fra Nordjylland, hvor Lønstrup Varmeforsyning krævede 24.800 kr. til dækning af et påstået tab, da en tidligere kunde valgte at melde sig ud. Men den går ikke, har Vestre Landsret nu besluttet, og det lille varmeværk må nu betale pengene tilbage til forbrugeren plus renter, og samtidig skal værket betale sagens omkostninger på 36.000 kr.

Baggrunden for rettens beslutning er, at pengene blev opkrævet for at dække det tab, som fjernvarmeværket ville lide i resten af 2012, hvor kunden meldte sig ud, samt i 2013. Men ifølge vedtægterne skal værket kunne dokumentere, at varmen ikke kan afsættes til anden side. Og det har ikke været muligt for Lønstrup Varmeforsyning, der på tidspunktet allerede vidste, at der ville blive tilsluttet 12 nye boliger i løbet af 2012, og at det salg mere end opvejede tabet på udmeldelsen.

Da Lønstrup Varmeforsynings vedtægter er standardvedtægter, får dommen ifølge Ritzau betydning flere steder i landet, hvor kunder ønsker at forlade et varmeværk.

Originalartikel: http://epn.dk/brancher/energi/ECE7120466...




Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081