23948sdkhjf

Landvind er billigere end kul, gas og kernekraft

Det fastslår EWEA på baggrund af en ny rapport fra Europa Kommissionen.
Det er billigere at producere elektricitet via landbaserede vindmøller, end det er at anvende gas, kul og kernekraft, når der tages højde for støttemidler og eksterne faktorer som blandt andet luftens kvalitet, klimaforandringer og human toksicitet.

Det konkluderer European Wind Energy Association, også kendt som EWEA, på baggrund af en undersøgelse, Europa Kommissionen har bestilt og godkendt.

Ifølge EWEA’s analyse af dataene i rapporten lander prisen for landvind således på 105 euro per MWh, hvilket er billigere end gas, kernekraft og kul, hvor prisen per MWh lander på henholdsvis 164 euro for gas, 133 euro for kernekraft og mellem 162 og 233 euro for kul.

I den lidt dyrere ende lander prisen for havvind ifølge EWEA på 186 euro per MWh, mens solenergi lander på 217 euro per MWh.

- Denne rapport fremhæver den reelle pris for Europas afhængighed af fossile brændsler. Vedvarende energi bliver ofte rakket ned for at være for dyr og for at dræne skatteyderne. Ikke alene viser Kommissionens rapport den alarmerende pris for kul, den præsenterer samtidig landbaseret vind som en værende både billigere og mere miljøvenlig, lyder det fra vicedirektøren i EWEA, Justin Wilkes.

Ifølge EWEA kan prisen for både onshore og offshore vind forsat reduceres betragteligt, mens organisationen finder det usandsynligt, at prisen på kul kan reduceres yderligere.

- Vi giver betydelige støttemidler til den mest beskidte form for produktion af elektricitet, mens modstandere bruger det, at kul angiveligt er billigere, til at retfærdiggøre dens forsatte brug. Det ironiske er, at kul faktisk er den dyreste form for energi i EU, tilføjer Justin Wilkes, der opfordrer til at øge vindkapaciteten i Europa frem mod 2030.
Læs mere om: EWEA
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126