23948sdkhjf

Københavns Lufthavn indvier solcelleanlæg

Københavns Lufthavn har som den første danske lufthavn installeret et solcelleanlæg.
Anlægget, der foreløbigt er et pilotprojekt, skal forsyne lufthavnen med bæredygtigt produceret energi og er et led i lufthavnens strategi om bæredygtig udvikling og CO2 neutral vækst. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse.

Ansvarlig drift og bæredygtige løsninger er omdrejningspunktet for Københavns Lufthavns nye 750 m2 store solcelleanlæg. Det blev indviet officielt tirsdag den 23. september.

Anlægget er 125 kWp og forventes årligt at producere 105.000 kWh, svarende til 0,2 % af lufthavnens årlige elforbrug.

- Anlægget er kommet godt fra start. Siden det blev tilsluttet i slutningen af juni har det produceret omkring 45.000 kWh, hjulpet godt på vej af det fine sommervejr. Driften har indtil videre været ganske gnidningsfri, så det tyder alt i alt rigtig godt i forhold til vores forventninger, sagde Christian Poulsen, underdirektør, Assets & Technology i Københavns Lufthavne A/S i sin tale til indvielsen.

Enkelt og omkostningslet at skalere
Effektiviteten inden for solceller er steget markant indenfor de seneste par år, og det er en udvikling der forventes at forsætte. Derfor vil solcelleanlægget i første omgang fungere som et pilotanlæg til at indsamle viden og erfaring omkring drift. Anlægget er bevidst designet til at være enkelt og omkostningslet at skalere, og mulighederne for fremtiden er derfor store.

- Vi har en målsætning om at udbygge lufthavnen CO2 neutralt. Vi ruster os til at kunne servicere 40 millioner passagerer årligt, men vi skal vokse ansvarligt. Selvom vi udvider vores bygninger, og der kommer flere passagerer, må vores energiforbrug ikke stige. Vi har faktisk forpligtet os til at reducere CO2 udledning pr. passager fra 1,4 kg. CO2 i 2012 til højst 1,0 kg. i 2020, sagde Inger Sturm, Miljøchef i Københavns Lufthavn A/S i sin velkomsttale.

Fakta om anlægget
Placering: Taget på Teknikergården i Maglebylille Størrelse: 125 kWp (750 m2)
Forventet produktion: 105.000 kWh årligt
Første 3 måneders produktion: 45.101,47 kWh (25/6 - 21/9)
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094