23948sdkhjf

Siemens forhandler om havmøllepark ved Århus

Havvind Århus Bugt A/S og Siemens har startet forhandling om levering af en vindmøllepark i totalentreprise samt en lang servicekontrakt for vindmølleparken.
På baggrund af det afholdte udbud har Havvind Århus Bugt valgt Siemens Wind Power som foretrukken totalleverandør. Formand for Havvind Århus Bugt, Søren Egge Rasmussen udtaler:

- Det er glædeligt, at HÅB og Siemens nu iværksætter de afsluttende forhandlinger om levering af en vindmøllepark. Vores projekt giver gode mulighed for at gennemføre nye løsninger og nye samarbejder i en totalentreprise.

Kontraktforhandlingerne forventes afsluttet i starten af 2015, og nettilslutning af hele vindmølleparken forventes at ske i 2017.

Vindmølleparken vil bestå af 20 havvindmøller på 4 MW. Energistyrelsen har godkendt forundersøgelsesrapporterne og Havvind Århus Bugt har pr. 28. juli 2014 opnået VVM-godkendelse gennem Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporterne for Mejlflak-projektet.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204