23948sdkhjf

Finnair flyver Finland-USA på madolie

Finnair viser vejen for bæredygtig luftfart ved at lade en Airbus A330 flyve fra Helsinki til New York med miljømæssig bæredygtig, genbrugt madolie i brændstoftankene. Det sker i forbindelse med FN’s klimakonference som netop nu afholdes i New York.
Det skriver Standby.dk.

Den anvendte madolie stammer fra restauranter, og er et eksempel på et alternativ til normal jet-brændstof. Et alternativ, der kan være med til at reducere CO2-udledningen betragteligt. Ifølge Standby.dk kan et skifte til et mere bæredygtigt brændstof, som eksempelvis madolie, faktisk reducere flyselskabers CO2-udledning med op til 80 procent.

Allerede i 2011 fløj Finnair med biobrændstof – problemet er bare, at det er over dobbelt så dyrt som normalt flybrændstof.

- Luftfart står for to procent af al udledning af drivhusgasser, og det er derfor meget vigtigt at have denne test af biobrændstof. Stiger prisen på olie, mens biobrændstof bliver billigere, kan vi forhåbentlig en dag erstatte nogle af de fossile brændstoffer med brændstof lavet af affaldsmateriale, der kan genbruges, siger Finlands minister for international udvikling, Pekka Haavisto, ifølge standby.dk.

Originalartikel: http://www.standby.dk/brugt-madolie-brin...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063