23948sdkhjf

Ny mand i spidsen for Dongs britiske salgsforretning

Jeff Whittingham bliver ny leder af Dong Energys salgsforretning i Storbritannien. Han overtager posten efter Mike Hogg, som går på pension efter mere end 41 år i energibranchen.
- Dong Energy er stadig meget engageret i det britiske marked, og vores strategi om at være en ledende udbyder af energiløsninger gennem partnerskaber vil fortsætte uændret, siger Evert den Boer, Senior Vice President i International Sales, og forsætter:

- Det har været et privilegium at arbejde sammen med Mike Hogg, og jeg vil gerne takke ham for hans værdifulde bidrag. Han har haft en hæderkronet karriere, hvor han altid har sat kunderne i centrum og opfyldt deres behov. Mike styrede med succes teamet gennem overgangen fra Shell til Dong Energy, og i de to år siden vi blev en del af Dong Energy, har vi konsolideret vores position som den tredjestørste gasleverandør på markedet med en markedsandel på ca. 12 % samt klimapartnerskaber og Power Hub. Vi glæder os til at byde Jeff velkommen, og jeg er sikker på, at han vil bygge videre på denne succes.

Jeff Whittingham er en erfaren topleder fra energi- og forsyningssektoren. Han kommer fra Inenco, hvor han var ansvarlig for vækstinitiativer, forretningsudvikling og generel forretningsledelse på tværs af alle tre divisioner. Han har desuden oparbejdet et godt renommé inden for opbygning af succesfulde og bæredygtige nye energivirksomheder, herunder ledelse af den største B2B-salgsorganisation målrettet små og mellemstore virksomheder, oplyser Dong Energy.

- Jeg glæder mig meget til at blive en del af Dong Energy og fortsætte det store arbejde, som Mike og teamet har gjort for at sikre en høj kundetilfredshed og vores nye engagement på elmarkedet. Vi har et godt fremtidigt vækstpotentiale, siger Jeff Whittingham.

Jeff Whittingham tiltræder sin nye stilling 1. november 2014

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125