23948sdkhjf

European Energy leverer vindmøller til Frederiksberg Kommune

European Energy skal levere de to vindmøller, der fremover skal dække Frederiksberg Kommunes eget elforbrug.
De to møller forventes at producere omkring 20 millioner kWh om året, og det er nok til at dække Frederiksberg Kommunes eget elforbrug samt forbruget i Frederiksberg Energi-koncernen. Det oplyser European Energy.

- Investeringen i vindmøller er et vigtigt skridt, når det handler om at gøre Frederiksberg helt fri for CO2. Et mål, som jeg regner med, at Kommunalbestyrelsen beslutter om få uger. De to vindmøller skåner os for godt 6.000 tons CO2 om året. Samtidig er det økonomisk også en fornuftig investering og et eksempel på, at miljø og økonomi godt kan gå hånd i hånd, lyder det fra Frederiksbergs borgmester, Jørgen Glenthøj (C).

Vindmøllerne skal opføres ved St. Røttinge i Næstved Kommune. Den lokalplan, der baner vejen for projektet, er godkendt, der er indgået kontrakt med Vestas om levering og arbejdet med at opstille vindmøllerne går nu i gang. Møllerne forventes at være klar til produktion i foråret 2015.

- Aftalen ligger helt i tråd med vores vision om at være med til at skabe et samfund uafhængigt af fossile brændsler med høj energieffektivitet og lav udledning af CO2. Vi er glade for at vi kan bidrage aktivt til at Frederiksberg Kommune kan opnå deres klimamål. I dette projekt, som i alt omfatter tre vindmøller, hvoraf Frederiksberg nu har købt de to, har vi udført et stort forarbejde. Det sikrer, at der er taget alle de lovmæssige hensyn, som opførelsen af tre store vindmøller indebærer. Vi ser frem til et godt samarbejde under opførelsen af møllerne og glæder os til, at vi kan aflevere to vindmøller til Frederiksberg Kommune bygget efter nyeste viden om energieffektivt design, fortæller CEO i European Energy A/S, Knud Erik Andersen.

Om European Energy A/S
Virksomheden udvikler, finansierer og bygger vindmølle- og solcelleparker og har oparbejdet spidskompetencer i alle led af værdikæden indenfor vedvarende energi – fra projektudvikling til drift.

Siden 2004 har virksomheden udviklet og købt mere end 510 MW fordelt på 54 onshore vindmølleparker og 19 solparker - det svarer til en samlet investering på mere end fem mia. kr.

De anlæg European Energy helt eller delvist ejer, producerer grøn strøm til det, der svarer til ca. 400.000 danskeres elforbrug.
Kilde: European Energy

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094