Klumme: Er vi verdensmestre i tillid?
Big data giver mange muligheder, men også mange udfordringer
Big data får i disse måneder rigtig meget omtale. Big data handler om at indsamle, analysere og reagere intelligent på store datamængder og om at finde sammenhænge mellem forskellige typer data. Et af de mest kendte eksempler på brugen af big data er internetgiganten Google, der på baggrund af de tre milliarder søgninger som finder sted hver dag kan forudsige den næste store vinterinfluenza i USA. Også i forsyningsbranchen og industrien genereres der i dag flere data end nogensinde. Flere og flere moderne hjem styres via sensorer, og smarte målere rulles ud med høj hastighed og senest i 2019 skal alle el-målere være intelligente.
Alle disse data stiller nye krav til analysemetoder og databaser, men de giver også anledning til en række etiske overvejelser omkring de menneskelige implikationer, der følger med indsamlingen af de mange data. Hvilke konsekvenser har det f.eks. at fjernaflæste forbrugsdata – i de forkerte hænder – vil kunne bruges som en overvågningsmetode til at konstatere, om vi er hjemme eller ej? Kan vi have tillid til internettet når vores data flyder rundt i ”skyen”, eller er der behov for lukkede systemer? Og kan vi have tillid til de personer, der håndterer vores data?
Noget tyder på, at vi i Danmark kan have uforstyrret tillid til de potentielle problemstillinger, der kan følge med big data udviklingen. I hvert fald hvis du spørger professor og tillidsforsker, Gert Tinggaard Svendsen, som for nylig guidede mig og en gruppe andre tilhørere igennem en forelæsning om tillidens mange afskygninger. Gert Tinggaard Svendsen fremførte i den forbindelse en ikke overraskende, men dog interessant, påstand: Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk! Forskning viser, at mere end tre ud af fire danskere (78 %) stoler på de fleste andre mennesker. Sammenlignet med andre lande er det bemærkelsesværdigt højt, idet det almindelige tillidsniveau ligger på omkring 25 %. Det høje niveau af tillid giver en klar indikation på, at vi som befolkning er mindre tilbøjelige til at frygte det værste fra andre, vi stoler langt hen af vejen på myndigheder, statslige institutioner og vores medmennesker. For nogen kan det måske synes overraskende, at vi danskere er verdensmestre i tillid, og spørgsmålet er da også hvordan vi kan blive ved med at fastholde mængden af tillid i samfundet. Som udviklingen ser ud nu, oplever vi i stigende grad at blive overvåget, både fysisk i form af overvågningskameraer og sensornetværk, men i særdeleshed også igennem digitale fingeraftryk, forbrugsdata osv. Man kan i den forbindelse stille spørgsmålstegn ved, om disse mange muligheder for at generere data på baggrund af vores adfærdsmønstre vil ændre ved den indgroede tillid, som vi som danskere tilsyneladende er så kendte for.
I 2014 har der været et par store skandaler om brud på sikkerheden og misbrug af oplysninger, men har det ændret ved tilliden, eller tror vi på det bedste i folk og systemer?
Tilliden kan bevares, men det kræver at der laves systemer, som ikke misbruger de data der genereres. Ellers kan vi risikere at vores tillid til hinanden og til systemerne hverken kan fastholdes eller styrkes, men snarere nedbrydes over tid.
