23948sdkhjf

Ny test: Biopejse udsender skadelige gasser

En tysk undersøgelse afslører at biopejse udsender farlige gasser. I følge forskeren bag testen er biopejse en kilde til indendørs forurening.
Det er forskere fra Fraunhofer Institute for Wood Research WKI i Braunschweig, Tyskland, der har gennemført en test af fire biopejse og otte forskellige typer brændsler til pejsene, skriver Ingeniøren.

Resultatet er, at bioethanol-pejse udsender en række skadelige stoffer, som ikke er gode for mennesker.

- I rent teoretiske termer bliver ethanol og bioethanol kun til CO2 og vand, når det brænder. Men under praktiske forhold ændrer tingene sig, og udkommet af forbrændingen afhænger af kvaliteten af brændslen og andre faktorer - både typen af brændstof og forbrændingstemperatur. Som regel brænder ethanol ikke helt ud. I stedet resulterer forbrændingen i CO2 sammen med giftige gasser som kulilte, organiske forbindelser (som benzen, der er kræftfremkaldende) og lokalirriterende gasser (som nitrogendioxid og formaldehyd), lige som ultrafine forbrændingsmotorer partikler, forklarer kemiker Michael Wensing, der sammen med sit team har testet pejsene ved at lade dem brænde i et 48 kubikmeter testkammer, hvorefter de målte hvilke gasser og lignende der udviklede sig.

Han konkluderer efterfølgende, at pyntende ovne med ethanolbaseret ild er en kilde til indendørs forurening og siger at de kun bør anvendes i store velventilerede rum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078