23948sdkhjf

Dong lukker gamle boringer i Nordjylland

Tre årtier uden anvendelse har nu fået Dong Energy til at sløjfe to dybdeboringer i Nordjylland, hvor man i 1980’erne borede forgæves efter geotermisk energi.
Det skriver LokaltIndblik.dk.

Det drejer sig om boringer på mere tre kilometers dybde nær henholdsvis Farsø og Aars syd for Aalborg. Boringerne blev som nævnt foretaget i 1980’erne i håb om at finde geotermisk energi, men uden held. Siden har begge borehuller stået intakte.

- De to broringer har aldrig fungeret efter hensigten. Man ramte simpelthen ikke målet, da man i sin tid borede ned i undergrunden. Der er tale om forede boringer helt ned til mere end 3 kilometers dybde, og det er dem vi nu lukker og rigger af på pladserne i Farsø og Aars, fortæller drilling supervisor, Søren Skov List, fra Dong Energy til LokaltIndblik.dk.

Sløjfningen af borehullerne sker ved, at der bliver sat en betonprop i bunden af boringen, samt en betonprop midt i boringen, hvor der er overgang i foringsstørrelsen. Og endelig sættes der en 250 meter betonprop i boringen oppe ved overfladen. Samtidig fjernes eksisterende betonfundamenter og jorden reetableres begge steder.

Aarhus Universitet har i flere år brugt boringerne til at måle og indsamle informationer om vandtemperaturer, hvilket er årsagen til, at hullerne først sløjfes nu, hvor universitetet ikke længere har brug for dem.

Originalartikel: http://lokaltindblik.dk/lokalnyheder/don...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078