23948sdkhjf

Tilbagegang hos NRGi

Tallene i energiselskabets halvårsregnskab er lavere end i samme periode sidste år. Alligevel er både selskabets direktør og formand godt tilfredse med resultatet.
Hos NRGi bød første halvår 2014 således på en omsætning på 1.082 mio. kr., hvilket er en lille tilbagegang sammenlignet med omsætningen i første halvår af 2013, der lød på 1.137 mio. kr. Også det samlede resultat før skat er i første halvår af 2014 mindre end i samme periode sidste år. Resultatet før skat lyder således i det seneste regnskab på 115 mio. kr., hvor det i første halvår af 2013 lød på 150 mio. kr.

Men selvom tallene viser en tilbagegang, så forholder administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen, sig alligevel positiv over for det seneste regnskab og konstaterer med tilfredshed, at det samlede resultat for koncernen som helhed er større end forventet.

- NRGi’s regnskab for halvåret viser en god indtjening på trods af en faldende omsætning på flere forretningsområder. Vi begynder at kunne se resultatet af den gennemførte fokuserede indsats for øget indtjening og tilretningen til nye ændrede markedsforhold. I Infrastrukturdivisionen og i Rådgivningsdivisionen har det første halvår givet et større afkast end forventet, men i Installationsdivisionen og i Produktsalgsdivisionen har afkastet været lavere end forventet, hvilket skyldes at markedet og efterspørgslen fortsat er moderat på disse områder. På trods af dette er driftsresultatet før renter, skat, afskrivninger og goodwill (EBITDA) i tre af virksomhedens fire divisioner bedre end forventet, forklarer Søren Sørensen og tilføjer:

- Sammen med en fortsat opadgående tendens i forbrugertillidsindikatoren giver det os forhåbninger om, at det er tegn på, at vi i Danmark er ved at bevæge os ud af den økonomiske krise, hvilket bekræftes af, at både Rådgivningsdivisionen og Produktsalgsdivisionen har konstateret et øget aktivitetsniveau i slutningen af kvartalet. Installationsbranchen i Danmark forventer på landsplan en stigning i omsætningen på 1,3 mia. kr. over de næste to år, og da NRGi’s Installationsdivision er repræsenteret i Danmarks vækstområder, har vi en forventning om, at vi får del i denne meromsætning.

Også NRGi’s formand Søren Egge Rasmussen er tilfreds med det seneste regnskab. Han fremhæver, at halvårsregnskabet viser, at NRGi er så robust, at man på samme tid kan have et pænt resultat på bundlinjen, opretholde en høj forsyningssikkerhed, udbygge el- og fiberinfrastrukturen, bidrage til den grønne omstilling samt udbetale en rabat til andelshaverne.
Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094