23948sdkhjf

DanSolar vil med ny forretningsmodel bane vej for mere solenergi

DanSolar ApS, der producerer vedvarende energikilder, vil med støtte fra Grøn Omstillingsfond udvikle en forretningsmodel omkring leje af tage til nye hybride solpaneler. Modellen skal give blandt andet kommuner og boligforeninger et økonomisk incitament til at omstille til solenergi og -varme uden egenfinansiering.
- Forretningsmodellen muliggør, at kommuner, boligforeninger og liberale erhvervsvirksomheder kan omstille til solenergi og solvarme uden store omkostninger og samtidig få en indtægt fra udlejning af tage. Samtidig har miljøet glæde af de CO2-besparelser, omstillingen vil resultere i, lyder budskabet fra DanSolar ApS, der netop er blevet bevilliget 0,6 mio. kr. i støtte fra Grøn Omstillingsfond.

DanSolar henvender sig med tagleje-forretningsmodellen til kommuner, boligselskaber, institutioner og private virksomheder. I første omgang i Danmark, men på sigt er der planer om eksport. Med modellen står DanSolar for drift og vedligeholdelse af anlægget. Det samlede koncept minimerer dermed etableringsomkostningerne og risikoen for kunden.

Modellen, der vil blive afprøvet sammen med en række kommuner, har til hensigt at være med til at nedbringe CO2-udledningen.

Indenfor en fem-årig periode forventer DanSolar, at modellen kan give beskæftigelse til 12 personer og give en øget omsætning i niveauet 50 mio. kr.

Projektet har et samlet budget på 1,4 mio. kr., hvor altså de 0,6 mio. kr. kommer fra Grøn Omstillingsfond.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078