23948sdkhjf

Ny samarbejdsaftale skal styrke råstofudviklingen i Grønland

Aftalen er indgået mellem medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard og klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, og løber fra 1. januar 2015 til 31. december 2019 og vil afløse den nuværende femårige samarbejdsaftale.
Den nye aftale består af tre dele: En ramme-, projekt- og en rådgivningsaftale. Rammeaftalen, som netop er underskrevet af ministrene, muliggør indgåelse af en projekt- og en rådgivningsaftale.

Aftalen betyder, at GEUS vil medvirke til at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland i form af rådgivning og konkrete forsknings- og markedsføringsprojekter. Ligeledes vil GEUS understøtte opbygningen af geologiske kompetencer og viden i Grønland. Det skriver Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i en pressemeddelelse.

Indgåelsen af aftalen understøtter opbygningen af GeoSurvey Greenland (GSG) på forsknings- og dataområdet. Efter planen vil GSG blive etableret den 1. januar 2016. Lovgrundlaget for GSG vil blive behandlet på den kommende efterårssamling.

- Jeg er stolt over den aftale, vi har udarbejdet sammen med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Aftalen betyder, at GEUS fortsat vil spille en stor rolle i den geologiske efterforskning, og at de aktivt vil hjælpe os med at opbygge vores geologiske kompetencer her i landet. Det er jeg rigtigt godt tilfreds med, siger Jens-Erik Kirkegaard.

Han tilføjer med stor tilfredshed, at samarbejdsaftalen dementerer påstanden om, at aftalen er en afslutning på mere end hundrede års værdifuld samarbejde mellem Grønland og GEUS, men at det derimod er en fortsættelse af det gode og konstruktive samarbejde.

- Jeg er glad for, at vi med den nye aftale kan fortsætte det langsigtede samarbejde om udvikling af råstofområdet i Grønland. Samtidig tager aftalen højde for den udvikling Grønland ønsker, lyder det fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079