23948sdkhjf

Elfærger giver nyt liv til Faaborg Værft

Fremstillingen af en elfærge til det svenske rederi Ballerina åbner nye markedsmuligheder for Faaborg Værft. Direktøren afviser dog, at man fremover vil specialisere sig udelukkende inden for el-færgebyggeri.
Den nyligt søsatte elfærge Sjövägen er 24 meter lang, syv meter bred, har plads til 150 passagerer og vejer uden passagerer 45 tons. Årsagen til den voldsomme vægt skyldes at der bag færgens propeller er installeret to elmotorer, der kører på strøm fra 20 skabe med batterier, der til sammen vejer 9 tons, skriver Fyens.dk.

For værftsdirektør Jan Mortensen fra Faaborg Værft har arbejdet med færgen været lidt af et pionerarbejde, hvor man har arbejdet tæt sammen med det svenske rederi og den franske leverandør af batterierne.

- Det har været en meget lærerig proces for os, virkelig spændende, og jeg regner da med, at det kaster flere opgaver af sig. Hele flåden af passagerfærger i Stockholm skal formentlig skiftes ud og erstattes med elfærger over en årrække, og Europa er jo gennemskåret af floder og kanaler, hvor miljøvenlige og stort set lydløse elfærger også vil have en stor fremtid, siger Jan Mortensen til avisen.

Samtidig afviser han, at man fremover vil specialisere sig til udelukkende at bygge elfærger. Man skal aldrig bare stå på et ben, lyder det, men han åbner op for muligheden for, at elfærgerne vil blive en stor niche i deres fremtidige produktportefølje.

Om Sjövägen
Fartøjet er isforstærket, installeret med dobbelt konventionelt propelleranlæg, 2 x 160 kW elektromotorer, 500 kWh batteribank, hydraulisk styremaskine, elektrisk bovpropel samt kommunikations- og navigationsudstyr.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079