23948sdkhjf

Danske Commodoties i stor fyringsrunde

Efter det seneste halvårsregnskab har Danske Commodoties tilpasset og trimmet sin organisation for at bibeholde stor tilpasningsevne og fleksibilitet. Der afskediges 110-125 medarbejdere.
Med målet om at sikre den fremtidige vækst og forbedre konkurrenceevnen fremadrettet, har Danske Commodities netop offentliggjort en ny, slankere og mere fleksibel organisation,

Et nyudnævnt ledelsesteam med administrerende direktør Henrik Lind i spidsen vil fokusere på at mindske kompleksiteten i organisationen gennem nye arbejdsgange og en enklere teamstruktur.

Helt konkret bliver de nuværende 12 forretningsteams lagt sammen til to overordnede enheder, Origination og Trading, hvilket giver mulighed for at effektivisere administration og supportfunktioner. Dette skal være med til at sikre virksomhedens fremtidige vækst og udvikling.

Halvårsresultat kræver handling
Danske Commodities opnåede i 1. halvår 2014 et resultat før skat på 79 mio. kr., hvilket er en væsentlig tilbagegang i forhold til sidste år.

- Energimarkedet er og vil altid være karakteriseret af foranderlighed, der kræver en stor tilpasningsevne hos aktørerne. Den fleksibilitet ønsker vi at sikre i Danske Commodities. Vores mål med tilpasningen af organisationen er at sikre omkostningsniveauet i forhold til vores justerede vækstscenarie, siger Henrik Lind og fortsætter:

- Danske Commodities har fortsat en god indtjening og en sund kapitalstruktur. Det ønsker vi at fastholde.

Medarbejderstaben reduceres
En konsekvens af den nye, enklere struktur i Danske Commodoties bliver en reduktion af medarbejderstaben. Det påtænkes at tage afsked med 110-125 dygtige medarbejdere, som alle vil blive tilbudt en fratrædelsespakke, der ud over kompensation også indeholder hjælp og støtte til jobsøgning.

Reduktionen betyder, at Danske Commodities efter tilpasningen af organisationen fortsat forventes at være over 350 medarbejdere, hvilket er på niveau med det antal medarbejdere, der var ansat i virksomheden for ca. et år siden.

- Det berører mig dybt at måtte sige farvel til dygtige medarbejdere, men det er nødvendigt at tilpasse organisationen for at sikre konkurrenceevnen fremadrettet, og jeg er ikke i tvivl om, at de beslutninger, vi har truffet, er de rigtige for dc, siger Henrik Lind.

Konsolidering baner vejen for ny vækst
Henrik Lind understreger, at virksomheden, trods tilpasningerne, holder fast i den treårige strategi, More Passion for Energy, der blev lagt tidligere på året.

- Med de nuværende organisationsændringer har vi konsolideret virksomheden, så vi kan fokusere på kerneforretningen. Dermed sikrer vi i tråd med More Passion for Energy, at vi også fremadrettet kan udnytte vores ekspertise til fordel for vores kunder og bane vejen for fremtidig profitabel vækst i Danske Commodities.

Danske Commodities’ nye ledelse består af Henrik Lind, CEO, (interim) VP & Trading; Helle Østergaard Kristiansen, VP, Group Finance; Kristian Gjerløv-Juel, VP, Origination; Dion Sørensen, VP, People & Communications og Rasmus Lundgaard Pedersen, VP, IT.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093