23948sdkhjf

Dansk mølle sætter verdensrekord

Ved Harboøre på den forblæste jyske vestkyst står verdens mest produktive vindmølle. I disse dage runder den 100 millioner kilowatt-timer, og det er mere end nogen anden mølle i verden.
I 2003 stillede man to styks 2,3 MW møller op i Harboøre ved Limfjordens udløb til Vesterhavet. Den vindblæste kyst er fremragende til at høste energi fra vinden – faktisk så fremragende, at den ene af de to møller i dag rundede et af de helt skarpe hjørner, da kilowatt-time nummer 100 millioner blev produceret. Så meget strøm har ingen mølle i verden produceret.

- Vi er stolte over rekorden, der siger noget om potentialet for vindkraft. Når møllen først er købt og betalt, kan den stå år efter år og laver grøn og ren strøm. Det vidner vel også om, at vi kan lave vindmøller med en betragtelig driftssikkerhed. Vi har i Danmark fundet en niche indenfor grøn energi og har opbygget en betragtelig kompetence, knowhow og erfaring. Det mener jeg faktisk godt vi kan tillade os at være lidt stolte af, siger pressechef i Siemens Rasmus Windfeld.

De 100 millioner kilowatt-timer svarer for eksempel til forbruget fra samtlige husstande i Esbjerg gennem et helt år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094