23948sdkhjf

Protestlejr vil standse skifergasboring

Medstifter håber på 500 deltagere i protestlejr ved Dybvad i Nordjylland.
På en mark nær Dybvad er den franske oliegigant Total og den statslige danske Nordsøfonden ved at gøre klar til en prøveboring efter skifergas - den første af sin slags på dansk jord.

På den anden side af vejen er en protestlejr ved at skyde op på en tilsvarende mark, og protestgruppen Total Protest, som står bag lejren, har et klart mål med lejren.

- Formålet er at oplyse dem, der ikke har taget stilling til skifergasboringen, så vi forhåbentlig kan få en folkeafstemning om det på landsplan. Det er et landsanliggende, og ikke noget Frederikshavns Kommune kan bestemme for resten af landet, forklarer Jan Rosenkrantz, Hjørring, medstifter af Total Protest.

Håber på 500 deltagere
I løbet af onsdagen blev skraldespande stillet klar og de første få telte begyndte at skyde op.

- Jeg håber, at vi kommer op på omkring 50 mand i løbet af dagen, men nu må vi se. Hvis vi kommer op på 500 i alt, er jeg glad, siger Jan Rosenkrantz.

Til weekenden skulle lejren gerne være så meget på plads, at de første arrangementer kan holdes. Det er dog meningen, at lejren skal blive liggende noget længere.

- Vi har afsat et år indtil videre. Hvis det kræver mere, så må vi jo tage et år mere herude, siger Jan Rosenkrantz.

Planen er at demonstranterne kommer til at ligge på pladsen i hold, så den hele tiden vil være bemandet igennem perioden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087