23948sdkhjf

Borgerinddragelse skal skabe robust plan for grøn omstilling

Teknik og Miljø i Aarhus afprøver nye veje med borgerinddragelse i forbindelse med en kommende temaplan for vedvarende energi som f.eks. vindmøller og solenergianlæg.
Borgere og interessenter skal inddrages mere og tidligere i processen. Det er i centrum i forbindelse med den kommende temaplan for vedvarende energi. Fokus er ikke vindmøllerne og solenergianlæggene, men de mennesker, de aktiviteter og behov, og de nye samarbejder og netværk, der kan opstå, når vi åbent og tidligt diskuterer planlægning af vedvarende energianlæg. Det kræver, at kommunerne er mere optagede af borgernes behov og virkelighed. Der skal etableres vedvarende energianlæg, men spørgsmålet er hvordan, hvor og hvornår.

- Formålet med denne tilgang til planlægningen er at få skabt en langt mere robust plan, som langt de fleste kan se sig selv i, og som forhåbentlig kan stå for mål, også når der kommer konkrete projektansøgninger, siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Netværksdrevet planlægning betyder at skabe dialog, forståelse og kontakt mellem mennesker som grobund eller fælles platform for samarbejde mellem borgere og kommune. Samarbejdet skal drive planlægningen frem – en form for ”bottom-up” proces - hvor borgerne inddrages tidligt og spiller en aktiv og afgørende rolle i den kommende planlægningsproces.

- Vi vil gerne engagere borgerne/interessenterne, så de bliver medskabere på den kommende temaplan. Derfor arbejder vi med en dynamisk inddragelsesproces og netværksdrevet planlægning for VE-anlæg. Vi vil undersøge, hvad der skal til for, at et projekt kan få lokal opbakning. Og efterfølgende vil vi forsøge at støtte op omkring disse projekter. Vi skal altså finde ud af, hvad borgerne/interessenterne mener, vil og kan, siger projektleder Christina Friis-Hasché.

Fakta
Teknik og Miljø har indgået en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen med konsulentbistand fra Antropologerne ApS. Aftalen går ud på at igangsætte en netværksdrevet planlægning i Aarhus i forbindelse med den kommende temaplan for vedvarende energi.

I den forbindelse afholdes en indledende kick-off workshop den 2. og 3. september 2014. På workshoppen - som afholdes inden den lovbestemte første offentlighedsfase – nedsættes blandt andet nogle lokale netværk sammensat af borgere og andre interessenter. Netværkene skal senere på efteråret komme med anbefalinger til Teknisk Udvalg om, hvad der skal indgå i den lovbestemte første offentlighedsfase og hvordan denne fase skal afvikles.

Klimamål for Aarhus Kommune
Aarhus Byråd har som mål, at Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i 2030. Hovedfokus i klimaplan 2012-2015 er på de eksterne virksomheder og borgere, der samlet står for 75 pro-cent af byens CO2-udledning. Der er konkrete mål om, at en vis andel af energien skal komme fra VE-anlæg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105