Klumme: I 2020 vil vindkraften reducere import af fossile brændsler i EU for op mod 200 mia. kr.
Mere vindkraft sparer samfundet for store omkostninger til import af fossile brændsler til de gamle teknologier.
Europa importerer fossile brændsler for 545 mia. euro om året
Forsyningssikkerhed kom for alvor på den energipolitiske dagsorden efter 70’ernes oliekriser. Reserverne af olie og gas er begrænset til relativt få lande. Og når energiforbruget i verden fortsætter med at stige, er der større risiko for pres på forsyningssikkerheden, særligt ved konflikter og politisk uro.
Europas forsyningssikkerhed og den kostbare afhængighed af importerede fossile brændsler er igen kommet i fokus med urolighederne i Ukraine. En stor del af EU's nuværende gasforsyning kommer fra Rusland. EU importerer også store mængder kul og olie. Samlet importerer EU over halvdelen af sin energi i form af fossile brændsler – og ofte fra politisk ustabile områder.
Den samlede regning var i 2012 vokset til 545 milliarder euro svarende til, at hver EU-borger hver eneste dag året rundt betaler mere end 2 euro for importen af fossile brændsler. En omlægning af energisystemet til lokal produktion med VE-teknologier kan mindske den kostbare afhængighed.
Vindkraften sparede Europa import for 9,6 mia. euro i 2012
EWEA har beregnet, at vindkraften i EU i 2012 sparede de europæiske lande for import af fossile brændsler svarende til 9,6 milliarder euro.
Afhængigt af energiprisernes udvikling, og hvor hurtigt omstilling til renere teknologier vil ske, har EWEA beregnet at vindkraft i 2020 vil betyde sparede importomkostninger i EU på mellem 22 og 27 milliarder euro, svarende til mellem 164 og 200 milliarder kroner.
I Danmark har vindkraften især erstattet den kulbaserede elproduktion og dermed sparet import af brændsler. Vindkraft dækkede cirka 33 % af det danske elforbrug i 2013 mod kun 2 % i 1990. I samme periode faldt kulandelen i den danske el- og kraftvarmeproduktion fra 92 til 52 %. Den samlede import af kul kostede i 2013 alligevel Danmark over 2,5 milliarder kr., jf. Danmarks Statistik.
Både i Danmark og Europa er det ambitionen at mindske afhængigheden af fossile brændsler.
En bred vifte af vedvarende energiteknologier skal tages i anvendelse i den grønne omstilling af energisystemet, herunder også sol og biomasse. Og det er ikke enten/eller. Der er brug for det hele.
Biomasse har i høj grad erstattet en del af kulforbruget i vore kraftværker. Men her er der grænser for fornuftig udbygning. Den indenlandske leverance af biomasse kan ikke dække efterspørgslen, og importafhængigheden af kul er til en vis grad erstattet af en ny importafhængighed af biomasse. Importen af biomasse er steget markant i gennem de seneste cirka 10 år og i 2012 lå det samlede handelsunderskud for biomasse på 2,4 mia. kr. på niveau med kulimporten. På det moderne energimarked handles der naturligvis energi over grænserne, men en konstant stor importafhængighed bør undgås.
Omlægningen til mere vedvarende energi giver oplagte fordele for miljø, sundhed og klima, men det er efterhånden også tydeligt, at forsyningssikkerhedsmæssigt og sikkerhedspolitisk er lokal produktion og mindsket importafhængighed af stor betydning.
Billigst mulig energi og forsyningssikkerhed
Omstillingen af vores energiforsyning kræver store investeringer og bl.a. den aktuelle PSO-omkostning diskuteres livligt, mens både de store direkte og indirekte tilskud til fossile brændsler og de ovennævnte omkostninger til import af fossile brændsler forbigås i tavshed. Det er en kendsgerning, at vindkraften presser markedsprisen ned, og at slutresultatet for elforbrugerne er billigere strøm. Det betaler sig både for samfundsøkonomien og den enkelte elforbruger.
Forsyningssikkerhed har i mange år - på linje med klima, ren luft og billigst mulig el - været et vigtigt argument for brug af vindkraft.
Med forløbet omkring Krim er det nu skåret ud i pap, at størst mulig importuafhængighed også har store sikkerhedspolitiske fordele.
