23948sdkhjf

Danmarks største vindmøllepark indviet i Vestjylland

Danmarks største vindmøllepark blev søndag eftermiddag indviet af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det skriver TV Midt/Vest.

Parken ligger mellem No og Ølstrup nær Ringkøbing og består af 22 møller på 150 meters højde. Parken har en effekt på 230 MW, hvilket ifølge mediet gør den til Danmarks største, når det handler om landbaserede vindmøller.

Men mens indvielsesdagen var en glædelig dag for de 17 lodsejere bag parken, så var det modsatte tilfældet for 13 naboer til vindmølleparken, som mener vindmøllerne har ødelagt værdien af deres ejendomme, skriver mediet.

- For os er det ikke en glædens dag, det er en sorgens dag. I grundloven er ejendomsretten ukrænkelig, men det gælder kun indtil der kommer mange penge på spil som ved sådan en vindmøllepark her. Så bliver grundloven sat ud af kraft, siger en af naboerne, Marianne Andersen, til TV Midt/Vest.

Flere naboer har retssager på vej vedrørende højere erstatninger som følge af lavere ejendomsværdier.
Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063