Siemens vinder ordre på 23 MW til canadisk vindprojekt
Vindmølleproducenten skal levere 10 af sine gearløse SWT-2.3-113 møller til et vindprojekt i den canadiske provins Saskatchewan.
Projektet, der går under navnet ’the Morse Project’, er Siemens første vindmølleinstallation i Saskatchewan-provinsen. Projektet forventes at kunne levere vedvarende energi til omkring 8.000 af provinsens husstande.
Opførelsen af vindfarmen forventes at gå i gang i løbet af sommeren 2014.