23948sdkhjf

Kartelbøde på 29 millioner til NKT

EU-Kommissionen har idømt 26 kabelproducenter bøder på ialt 301 mio. euro for karteldannelse. NKTs andel af bøderegnen ender på 3,9 mio. euro. NKT anker kendelsen.
EU-Kommissionen har afsluttet sin undersøgelse af 26 kabelproducenter og deres rolle i en sag om at drive konkurrenceforvridende virksomhed ved i 10 år fra 1999 og frem at fordele kunder og markeder mellem sig.

Sagen involverer som nævnt 26 kabelproducenter inklusive NKT cables og moderselskabet NKT Holding A/S. Kommissionen har idømt kabelproducenterne bøder på i alt 301 mio. euro (2,2 mia. kr.) hvoraf NKTs bøde beløder sig til 3,9 mio. euro (29 mio. danske kroner). Allerede fra undersøgelsens start har NKT været uenig i EU-Kommissionens opfattelse af virksomhedens handlinger og set i lyset heraf anker NKT kommissionens kendelse.

- I vores øjne er der ingen hold i EU kommissionens påstande. Vores interne regler på dette område er klare. Samtidig har vi haft mulighed for grundigt at undersøge kommissionens bevismateriale, og det har ikke givet os nogen grund til at ændre vores syn på sagen. Vi er dybt uenige med kommissionens fortolkning af materialet, og det har vi kommunikeret ud både i skrift men også på en mundtlig høring i Bruxelles, siger NKT Groups adm. direktør Michael Hedegaard Lyng.

Han understreger, at ledelsen hos NKT fastholder denne opfattelse til trods for, at NKT har modtaget en langt mindre bøde end de andre producenter i kartelsagen, da man anser NKTs rolle som værende mindre signifikant end de andre deltageres.

- Vi er uenige i kommissionens beslutning og forbereder derfor en ankesag, siger Michael Hedegaard Lyng.

Bøden vil indgå i NKTs regnskabs for 2014 og som et resultat heraf forventer NKT, at overskuddet reduceres med 29 mio. kr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079