Hvor skal vi gemme energien?

Mere effektive metoder til at lagre energi er nødvendig for, at prisen på grøn energi bliver konkurrencedygtig og kommer til at spille en større rolle ude på virksomhederne, mener DI.

Danmark har store ambitioner inden for brugen af grøn energi. I 2020 skal 50 pct. af det danske energibehov dækkes af vindenergi, og frem mod 2050 ønsker regeringen at mere og mere af vores forbrug af kul, olie og gas skal dækkes af vedvarende energi. Udfordringen er, at store mængder energi fra vindmøller og solceller i dag går til spilde, fordi man ikke kan lagre det.

- Hvis der bliver udviklet billigere og bedre metoder til energilagring, kan vi omstille vores energisystem til mere vedvarende energi. Der er et stort eksportpotentiale i effektive lagringsteknologier over hele verden, som vokser i takt med udbredelsen af vedvarende energi finder frem, siger chefkonsulent Sune Thorvildsen, DI Energi.

Han peger på, at bedre energilagring kan reducere prisen på sol- og vindenergi betragteligt, og gøre den grønne energi mere konkurrencedygtig sammenlignet med traditionelle energiformer som kul og olie.

- Det er en god ide at satse på alle former for energilagring, fordi ingen ved, hvor det store gennembrud for energilagring kommer, Sune Thorvildsen.

Kemisk lagring er vejen frem
En rapport lavet af deltagere fra industrivirksomheder og forskningsinstitutioner peger på kemisk lagring som en af løsningerne på udfordringerne med energilagring. Elektricitet kan laves til kemisk energi i brint, der gemmes og senere laves til elektricitet igen eller gas, metanol og benzin.

Kemisk lagring kan på sigt ifølge senior advisor John Bøgild Hansen fra Haldor Topsøe forsyne industrien med energi og alle de brændstoffer, som virksomhederne er vant til at bruge.

- Hvis man vil have en fossilfri energiforsyning uden kul og olie, så kommer man til at mangle transportbrændstoffer, fordi du f.eks. ikke kan sejle en færge med batterier. Men via kemisk lagring kan vi lave disse brændstoffer, og derfor er kemisk lagring den bedste metode, siger han.

Han peger på, at den nuværende produktionsmetode ikke er effektiv nok. Derfor arbejder Haldor Topsøe sammen med DTU på at forbedre den.

3 vigtige områder for energilagring
DTU var tovholder på rapporten, der peger på tre områder inden for energilagring, som Danmark bør satse på. Haldor Topsøe, Dong Energy og Rambøll har også bidraget til rapporten.

• Lagring af energi i kemiske forbindelser (kemisk lagring).
• Batterier.
• Termisk energilagring (f.eks. fjernvarme).

Kilde: Dansk Industri

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Hvor skal vi gemme energien?

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Andelshavere går glip af lovet milliardrabat

Oliefest i Nordsøen: Nu skal Hejre-feltet bygges færdigt

Miljøorganisationer i samlet front: Hejre-feltet skal stoppes

Tekniq: Akut behov for at gentænke varmepumpepuljecirkus

De store opkøb er forbi: Nu vil Norlys hive stikkene hjem

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 19. marts 2014 12:52 Rapporter upassende indhold	Det er grotesk, at DI ikke åbent erklærer, at man ikke kan gemme store mængder elektrisk energi med kendt teknologi. Og at man derfor kun kan satse mere på vind og sol, hvis man sikrer sig stabil backup til dage uden vind. - Kun lande med bjerge og vandkraft kan udnytte mere vind! Det skal vore politikere have at vide, så de forstår, at energiforliget skal ændres, så også forsyningssikkerheden og økonomien sikres. Så længe DI (og Dansk Energi + Energinet.dk) blot nikker anerkendende til politikernes udspil, så vil planlægningen køre videre ud ad tangenten og først blive afsløret, når det går helt galt. Det vil være en teknisk og økonomisk katastrofe. - Det erkendes nu mere og mere i Tyskland, Spanien m.v., men Danmark kører blot videre under mottoet: "Grønt er godt, - koste hvad det vil!" F.eks. afslørede de sidste fire døgn med masser af vind, at vi ikke selv kan udnytte vind-el'en. Vi måtte sælge overskudsstrømmen til mellem 15 og minus 45 øre/kWh for at komme af med den. De fire døgn kostede elbrugerne (=samfundet) ca. 110 millioner kr, som især går til vindmølleejerne. Alle tal kan ses på dkvind.dk.

Stig Libori 20. marts 2014 08:29 Rapporter upassende indhold	Det mest oplagte er vel i første omgang den termiske lagring: Lav fjernvarme ud af strømmen. Vi benytter i runde tal ligeså meget fjernvarme som strøm, så der er tale om et betydeligt lagerpotentiale.

Ole Vagn Christensen 20. marts 2014 11:50 Rapporter upassende indhold	Holger Skjerning Sæt ikke kikkerten for det blinde øje. Fortæl os lige omkring dit regnestykke. Hvor meget af det fossile brændstof og biomasse der blev brændt af i det tidsrum der kostede forbrugerne efter dit regnestykke 110 mio. kr. og hvad det kostede at bruge fossil brændstof og biomasse. Kan de tal også ses på dkvind.dk

Holger Skjerning 20. marts 2014 14:52 Rapporter upassende indhold	Der blev samtidig brændt fossil energi af i nogle konventionelle kraftværker. De kan ikke alle skrue ned, når det blæser. Dels fordi de har forpligtelse til at levere fjernvarme, dels fordi de ikke kan eller vil skrue hurtigt ned for effekten. Man kan ikke se prisen for de enkelte el-bidrag, men (kig selv!) se produktion på store og små kraftværker og fra vind og solceller. Og så kan man se import/eksport af el samt køb/salgspris på el-børsen = markedsprisen. Der er mine tal hentet.

Holger Skjerning 20. marts 2014 15:49 Rapporter upassende indhold	Dette er en test, da jeg to gange ikke har fået en mail til bekræftelse! OK, - nu virker det igen! HS

Stig Libori 20. marts 2014 17:44 Rapporter upassende indhold	Holgers regnestykke holder naturligvis ikke, fordi han ignorerer, at strømmen jo også er billigere for forbrugerne når prisen er lav/negativ.... Det er ret fedt at være elforbruger, når prisen på strøm er -10 øre/kWh. Også selvom der skal betales 60 øre/kWh i PSO for halvdelen af strømmen - det giver en elpris på 20 øre/kWh for forbrugerne (inklusiv PSO). Så nej, de dage kostede ikke forbrugerne en masse penge, de var tværtimod ret festlige for forbrugerne... Derudover løses problemet med kraftvarmeværker der kører for at lave fjernvarme når det blæser elegant ved at omdanne vindmøllestrøm til fjernvarme, når der er for meget af det. Og så er det ovenikøbet en god forretning for fjernvarmeforbrugerne, jævnfør de mange fjernvarmeværker der er ved at installere varmepumper og elkedler... http://ing.dk/artikel/store-varmepumper-...

Boe Carslund-Sørensen 21. marts 2014 01:53 Rapporter upassende indhold	Stig Libori Hvor mange private elforbrugere kender du, der har timeafregning på deres elforbrug ? Jeg kender ingen, alle betale el efter en leverpostejsberegning - end ikke "Gul el" har elpriser, der er lig spotmarkedsprisen time for time. Desuden når spotprisen på el er lav men over 0, så stiger PSO'en pr. produceret kWh el fra landvindmøller, havvindmøller, biogas osv., og det er kun for de nyeste havvindmølleparker, at tilskuddet bortfalder, når spotmarkedsprisen er negativ. Der findes en anden måde, hvorpå overløbsstrøm kan nyttiggøres, det er ved at anlægge mange og store øst/vest gående kabelforbindelser, så kan vi modtage el fra f.eks. engelske vindmøller, når det blæser meget i England, og ca. 1 døgn senere, når blæsevejret har nået Danmark, kan vi sende overløbsstrøm fra danske vindmøller den anden vej og øst på osv.

Stig Libori 21. marts 2014 08:28 Rapporter upassende indhold	Ja, eller alternativt kunne vi anlægge nogle store vindmølleparker ved Bornholm og få den samme effekt her. Det er klart, at det udglatter produktionen at sprede vindmøllerne geografisk (især i øst-vestlig retning), men det løser ikke problemet, det mindsker det kun.

Viggo Pedersen 21. marts 2014 14:15 Rapporter upassende indhold	#Ole. Holger bruger ikke kikkert men en lille lommeregner og han har da allerede svaret i en tidligere "tråd". I min "oversættelse" heraf er den fossile afbrænding/forbrug i størrelsesorden 75 % af det totale forbrug. Dette tilsiger, at de fossile brændstoffer VIL blive futtet af uanset hvad til stor glæde for olieindustrien som har de bedste og billigste forkæmpere som tænkes kan i de velmenende grønne. Ufrivilligt ganske vist. Det bliver ikke sjovt at være sømand om 20 år med de monsterbølger. Allerede nu er det galt. For ikke længe siden knækkede et containerskib midt over. Stormen Bodil slog ruderne ind på et krydstogtskib så en passager døde. #Stig. Kan det være andet end tumbet at producere støttet el til 100 øre, betale 45 øre for at få lov til at sælge og derefter købe tilbage til markedsprisen fra et svensk atomkraftanlæg ? Kan du forestille dig svenskernes svedne grin ? Uanset alle avancerede mellemregninger, smarte argumenter, luftkasteller, politiske slogans og gode synspunkter så ender man logisk set op med at systemet er ren "Ebberød Bank" med den til enhver tid siddende minister som "bankdirektør", heldigvis med ministerpension. Og hvorfor det ? Fordi det ikke batter noget i det globale system ! Fordi vi bruger vores penge på et dyrt system som lænker os til store driftsudgifter og gør os ude af stand til at konkurrere i fremtiden ! Det er dog ved at dæmre i fornuftshorisonten hos visse af vore politikere - men hvem tør hoppe først. Har jeg sagt/skrevet noget forkert modtager jeg gerne rettelser.

Ole Vagn Christensen 21. marts 2014 16:30 Rapporter upassende indhold	Viggo tak for indlægget Jeg tror ikke vi kan være ligeglad med at have dialogen om hvorfor er det fornuftigt at bruge vores penge på et for dyrt system, som lænker os til store driftsudgifter og gør os ude af stand til at konkurrere i fremtiden. Når vi skal og kan gøre det bedre. Regn lige på hvornår har EL + Afgift samme pris som erstatning for biomasse. Når du tager en fleksibel afgift på EL i brug. Hvis vi gør det og fortsat køber EL på den nordiske børs. Altså tallene er kendt hvis du tager det seneste år. Hvad ville det have betydet for PSO en. Hvis den fleksible nye afgift var gået i denne kasse. Intet ville det betyde på Varmeprisen, altså på kunderne. Intet ville det betyde for Statskassen. Meget ville det have betydet for PSO en, så stigninger her til ugunst for Erhvervslivet kunne være undgået. Fortæl mig om noget i den opstilling er forkert, så fortæl mig det

Stig Libori 21. marts 2014 19:06 Rapporter upassende indhold	Viggo: Ja, du har skrevet noget forkert. Den gennemsnitlige markedspris på vindmøllestrøm er 24 øre/kWh. Og det er den gennemsnitlige pris der er afgørende for, hvor god en forretning der er tale om. Men forøvrigt er jeg træt af forsimplede påstande om vindenergi. Ved Hvide Sande står eksempelvis 3 vindmøller der producerer strøm billigere end noget andet nyt strømproducerende anlæg i Danmark. Ved Anholt vindmøllepark står en masse vindmøller, som over parkens levetid vil modtage en gennemsnitlig støtte på 30 øre/kWh strøm de leverer. Der findes med andre ord vindmøller der er en vanvittig god samfundsøkonomisk investering, og så står der møller kun står der af politiske årsager. Naturligvis skal vi satse på grøn energi. Men den skal også være billig. Pt. udelukker det solceller, havmølleparker, biogasanlæg, atomkraft osv. Derimod er landvindmøller, kystnære møller, varmepumper, damvarmelagre osv gode investeringer, som vi skal have mere af.

Holger Skjerning 24. marts 2014 11:05 Rapporter upassende indhold	Til Stig, kun kort: Du skriver: "Holgers regnestykke holder naturligvis ikke, fordi han ignorerer, at strømmen jo også er billigere for forbrugerne når prisen er lav/negativ." Læs om PSO på energinet.dk. Der står præcis det modsatte. Og... det er fint, at du erkender, at det kun hjælper lidt at "lægge vindbidrag sammen fra større områder". Den grundigste rapport om dette (af Søren Kjærsgaard), ligger frit tilgængelig på REO.dk under Viden/UDGIVELSER. Den viser, at når man sammenholder vindproduktionen fra det meste af Europa, så er der overraskende samtidighed i produktionen, så "udligningen" kun hjælper MEGET lidt. Rapporten hedder: "Vindkraft i Europa".

Stig Libori 24. marts 2014 15:51 Rapporter upassende indhold	Holger, det ligger så heldigt, at enhver ved selvsyn kan konstatere, at PSO ikke gør strømmen dyrere. Det kan man gøre på 2 måder: 1) Dansk strøm (strømpris + PSO + nettarif) er billigere end sammenlignelige lande. Det ville den jo ikke være, hvis vindmøllerne fordyrede strømmen, vel? 2) Eller man kan kigge på denne kurve fra ingeniøren. dk, som viser at PSO stiger når elprisen falder, mens PSO falder når elprisen stiger: http://ing.dk/sites/ing/files/energipolitik.png Først og fremmest har PSO altså en stabiliserende virkning på elprisen. Forøvrigt er det kun omkring halvdelen af PSO-afgiften der går til vindmøllerne, jævnfør figuren. Der findes vindmøllehadere, og der findes vindmølleelskere. Og så findes der os, der har en nuanceret viden angående, hvordan vi bedst får lavet et energisystem med mere vindkraft, uden det bliver for dyrt.

Holger Skjerning 24. marts 2014 21:05 Rapporter upassende indhold	Stig: Det er naturligvis ikke rigtigt, at det er gennemsnitsprisen, der tæller. Der er (som regel) stor forskel på købs- og salgsprisen Og det er denne forskel, der tæller. - Det har Viggo P forklaret højere oppe. OG... det er mere end halvdelen af PSO'en, der går til vindmøller, - hvis man nemlig medregner de udgifter, som vindmøllerne medfører. Ekstra netforbindelser, backup, m.v. OG... når dansk el endnu ikke er blevet dyrere, skyldes det bl.a. at vi stadig fyrer 45% med kul, og kulprisen er usædvanlig lav, bl.a. pga skifergassens udbredelse i især USA.

Stig Libori 24. marts 2014 22:30 Rapporter upassende indhold	Der er billige vindmøller og der er dyre vindmøller. Men samlet koster vindmøllerne os cirka det samme i PSO-afgifter, som de sænker prisen på el. Derfor er Danmark et billigt land at købe strøm (elpris+nettarif+PSO). Det ændrer jeres propaganda altså ikke på, Holger. Argumentet om netforstærkninger stammer fra fantasiens overdrev.

Viggo Pedersen 26. marts 2014 11:53 Rapporter upassende indhold	#Stig. Jeg har ikke sagt noget forkert, kun sagt det forkert. Prøver derfor på en anden måde. Man går ind for grønne tiltag, vind, sol, biomasse og diverse CO2 reducerende løsninger for TOTALT at stoppe udledningen af CO2. Det burde i dag stå klart for enhver at disse tiltag ikke har potentialet til at løfte denne enorme opgave. Ikke engang her i landet og slet ikke globalt. Prøv selv at vurdere følgende foreløbige liste over facts i forhold til indvirkningen på udviklingen de kommende år på miljø- og klimaforhold globalt set. 1) Trods 30 års grøn indsats er i størrelsesorden 75% stadigvæk fossilt energi her i landet. 2) Verdenshavene kan ikke absorbere mere CO2. 3) Energiforbruget stiger globalt med en enorm og uafvendelig kraft. 4) Tusindvis af mennesker sulter fordi landbrugsarealer omstilles fra fødevarer til biobrændsel. 5) Vindmøller kræver fossilt back-up både når det blæser for meget og når det ikke blæser. Solenergi er noget af det samme. 6) Når det blæser "godt" er det åbningstid i "Ebberød Bank" så flere møller øger bare bankens omsætning. 7) Afrikanere graver uran op med hænderne til franskmændene, men kræver nu deres eget atomanlæg til deres eget uran. 8) Vi konstaterer i dag hårde storme og oversvømmelser. 9) Når der tales om en temperaturstigning på f.eks. 4C er der tale om et gennemsnit for hele kloden og det kan betyde 10C et eller flere steder og dette er igen et gennemsnit gennem årstiderne. 10) Det er bureaukratisk og uoverkommeligt at forhandle de forskellige grønne aktører til at spille sammen. De konkurrerer og holder på deres eget styret med kyndig hånd af "bankdirektøren". Prøv bare at se på hvor svært det er for EU at blive enige om noget grønt. 11) Der skal bygges dæmninger rundt om i landet og i mange andre lande. Udgifter helt uden tilhørende inddtægter. 12) Tyskerne bruger skatteborgernes penge på opkøb og drift af gamle fossile kraftværker. 13) Befolkningen er globalt steget fra 2,5 milliard i 1950 til 7,2 milliard i dag og med deres børn, børnebørn og oldebørn KRÆVES der energi i ufattelige mængder. Hvem kan regne tallet ud ? 14) Ifølge Kyoto aftalen skulle vi i Danmark reducere vort CO2 udslip i forhold til 1990 med 20%. Vi nåede 4% !!! 15) Danmark er ikke længere selvforsynende med olie og gas fra Nordsøen. Kun øregas. 16) Tyskerne har indrømmet at hvad der svarer til lidt over den danske befolkning, 6,9 millioner, lever nu i energifattigdom. De bruger mere end 10% af indkomsten til energiforbrug. 17) Tyskland nyopfører et 12.000 MW kulfyret kraftværk som udleder 80 millioner !!! tons CO2 om året. Danmark udleder det halve men til en lille bitte befolkning. Hvem sagde fra folketingets talerstol : hvis det er fakta benægter a fakta.

Holger Skjerning 25. marts 2014 22:25 Rapporter upassende indhold	Endnu kortere: Jeg har aldrig påstået, at strømmen (den samlede produktionspris) er høj i Danmark. Vore kraftværker kører med verdensrekord i virkningsgrad. Det, jeg vedvarende (VE) påstår, er, at strømmen er dyrere, end hvis vi ikke havde vindmøllerne, - og at denne fordyrelse bliver værre og værre, hvis vi vælger at bygge endnu flere vindmøller. - Og det er vi heldigvis enige med de økonomiske vismænd om. Så skriv til dem og forklar dem dine modargumenter. De vil sikkert meget gerne blive klogere!

Boe Carslund-Sørensen 27. marts 2014 01:55 Rapporter upassende indhold	Holger - forkert tid - vore kraftværker havde verdensrekord i virkningsgrad, men i takt med at der kommer flere vindmøller reduceres elvirkningsgraden på kraftværkerne. F.eks. er elvirkningsgraden på H.C. Ørstedsværket under 20 - hvilket ikke kan siges at være prangende. NB: Det billigste måe at gemme energien fra overløbs el, er, at installere dualistiske opvarmningssytmer - et til gembare brændsler og et til el. En 9 kWh elpatron koster ikke ret meget og en anordning, der kan styres fra f.eks. Energinet.dk kan heller ikke være særlig dyr. Anlægget kunne evt. udbygges med en akkumueringstank.

Holger Skjerning 27. marts 2014 10:58 Rapporter upassende indhold	Boe: Enig i det meste, men elpatroner omdanner høj-værdi-el til lav-værdi-varme, så det er en nødløsning, - men den virker. - Desværre kan man derfor ikke omdanne den gemte varme til el igen, så man gemmer energi, men ikke el. Masser af varmepumper er mit bedste forslag til at reducere eloverløbet fra de mange vindmøller (når det blæser!). Og så skal du (Boe) lige kaste et blik på Søren Kjærsgårds rapport om "Europæisk vindkraft 2013". Der henvises til den fra forsiden af REO.dk. Den viser (kurver og tabeller), at der er overraskende stor samtidighed i vindeffekten - både øst-vest og nord-syd. - Så REO er holdt op med at sige, at et mere udbredt elnet vil udligne vind-el-produktionen.

Ole Vagn Christensen 27. marts 2014 14:50 Rapporter upassende indhold	Holger varmepumper er ligesom ELPATRONER brug bare til at spare på de biobasserede brændsler. Lad os være enig så langt. Her er noget der kan bruges. Men det vigtigste er at forstå hinanden. Efter min mening er det vigtigste når man tænker på at omskabe samfundet til ikke at bruge fossile brændsler men i stedet bruge fossil frie brændsler at først tænke på teknologiudvikling/energieffektiviseringer.