23948sdkhjf

Gamle termostater koster både penge og CO2

Radiatorerne i hver fjerde danske husstand er udstyret med gamle termostater. Det resulterer hvert år i en unødvendig høj varmeregning og en ekstra CO2-udledning på op til 450.000 ton svarende til udledningen fra cirka 230.000 personbiler.
Det er konklusionen på en undersøgelse, som YouGov netop har foretaget for Danfoss.

I alt 1.010 personer er blevet spurgt om, hvilke termostater der sidder i deres bolig. Resultatet viser, at hvert fjerde danske hjem er udstyret med termostater, der er mere end 23 år gamle. Desuden viser undersøgelsen, at kun 6 procent af danske husstande har investeret i nye, digitale termostater.

Ifølge Danfoss kan husejere skære op til 23 procent af energiforbruget til opvarmning af rum, hvis de udskifter en mere end 15 år gammel termostat med en intelligent, elektronisk termostat.

At der er store gevinster at hente, understreges desuden af, at danske familier ifølge Statens Byggeforskningsfond bruger 2/3 af deres energiforbrug på varmt vand og opvarmning af boligen.

- At skifte sine termostater ud er en af de mest rentable energiinvesteringer, man kan foretage i sit hjem. Tager man eksempelvis en familie med årlige udgifter til opvarmning på 9.000 kroner og syv radiatorer, vil en installation med f.eks. vores intelligente living-termostater kunne tjene sig selv hjem på knap tre år, siger Kim Christensen, divisionsdirektør for Heating-divisionen i Danfoss, der blandt andet fremstiller termostater.
Kommenter artiklen (13)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11