23948sdkhjf

København indvier vindmøller tre km fra Rådhuspladsen

Kommunen vil i alt sætte 100 vindmøller op og dermed bidrage med ti procent af den vindenergi, der er nødvendig for at nå det nationale mål om, at halvdelen af det danske elforbrug skal dækkes af vindenergi i 2020.
København har fået et nyt, grønt vartegn. Kun tre km fra Rådhuspladsen står tre nye vindmøller nu klar til at producere strøm svarende til elbehovet i 3.000 københavnske hjem.

I dag indvier hovedsstadsområdets forsyningsselskab Hofor og Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, vindmøllerne sammen med blandt andet mange af de private andelshavere, der ejer den ene af møllerne. Indvielsen af de nye vindmøller markerer samtidig starten på året, hvor København er udnævnt til at være Europas Grønne Hovedstad.

- I december slog Danmark en verdensrekord. Her kom over halvdelen af al vores strøm fra vindmøller. I København vil vi være med til at sikre, at det ikke kun er i stormvejr, at vi dækker vores energibehov med vedvarende energi. Det understreger vi tydeligt ved, at vindmøllerne nu er blevet en del af byen, mens vi samlet set har planer om at sætte 100 vindmøller op, siger Morten Kabell.

Folkeejet vindmølle
De tre vindmøller på Prøvestenen indgår nemlig i Københavns samlede planer om at sætte 100 vindmøller op både i København og i resten af landet, både på land og til havs. Vindmøllerne skal både bidrage til det nationale mål om, at halvdelen af Danmarks elforbrug skal dækkes af vindenergi i 2020, samt Københavns mål om at blive CO2-netural i 2025.

Samlet set vil Københavns indsats bidrage med 360 MW vind i det danske energisystem. Dermed vil København bidrage med mere end 10 procent af den vindenergi, der er nødvendig for at nå det nationale mål om, at halvdelen af det danske elforbrug skal dækkes af vindenergi i 2020. Det er Hofor, der bygger vindmøllerne for Københavns Kommune.

- De nye møller forsyner 3.000 familier med grøn strøm. Så de giver et betydeligt bidrag til den grønne omstilling af København. Københavnerne har taget meget positivt mod de nye møller, hvor den ene bliver folkeejet. Det er en særlig dansk model, at borgerne kan blive medejere og deltage direkte i den grønne omstilling. Det er, tror jeg – er en af årsagerne til, at vi har så meget vindenergi i Danmark, siger Hofor’s direktør Lars Therkildsen.
Kommenter artiklen (16)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093