23948sdkhjf

Engrosmodellen træder først i kraft i efteråret 2015

Klima-, energi- og bygningsministeren har orienteret Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg om, at det er besluttet at udskyde engrosmodellen til 1. oktober 2015.
Den såkaldte engrosmodel blev vedtaget af Folkertinget i juni 2012 og skulle efter planen idriftsættes 1. oktober 2014.

Engrosmodellen indebærer en ændret opgavefordeling mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Som følge af engrosmodellen vil elhandelsvirksomhederne fremover overtage hele kundekontakten, og netvirksomhederne vil overgå til at blive engrosleverandører af net¬ydelser. Dermed vil forbrugeren kun modtage én samlet elregning.

Mere komplekst end ventet
Det har efterfølgende vist sig, at opgaven med at implementere engrosmodellen er mere kompleks end først antaget. På baggrund af en nærmere analyse foretaget af en fælles styregruppe med Energistyrelsen, Dansk Energi og Energinet.dk har klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i samråd med forligskredsen besluttet at udskyde implementeringen af engrosmodellen til oktober 2015. En eventuel ændret forsyningspligtregulering vil ligeledes få virkning fra dette tidspunkt.

Udskydelse af engrosmodellen kræver lovændring. Lovændringen vil blive indarbejdet i det lovforslag om ændring af elforsyningsloven vedrørende forsyningspligtreguleringen, som forventes fremsat i starten af 2014.

Kilde: Enegistyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067