23948sdkhjf

Solvarme skal give billigere fjernvarme i Hvide Sande

Teknik-og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har netop sagt god for en lokalplan, der gør det muligt for Hvide Sande Fjernvarme at opføre et 10.000 kvadratmeter stort solfangeranlæg.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Hvide Sande Fjernvarme ønsker at opføre det store solfangeranlæg på Beddingsvej øst for Hvide Sande Skibs-og Baadebyggeri. Dette område bruges i dag som slutdepot for havnesediment – det sand, man i forbindelse med rensning af havnebassinerne af miljømæssige hensyn ikke må deponere til vands. Jorden er således forurenet, og det er derfor begrænset, hvad grunden ellers kan bruges til.

- Vi anser det for at være et område, man ikke kan bruge til andet, så vi synes, det er en udmærket måde at udnytte det på, lyder det fra Ole Kamp, der er formand for Teknik-og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Forventningen er, at det store solfangeranlæg vil kunne dække ti procent af varmeforsyningen til Hvide Sande Fjernvarmes forbrugere, der dermed i sidste ende kan se frem til lavere varmepriser.

Bestyrelsen i Hvide Sande Fjernvarme skal på sit næste møde tage endelig stilling til projektet, hvorefter kommunen skal behandle en eventuel ansøgning. Forventninger er ifølge Dagbladet, at man kan begynde at opføre anlægget i løbet af 2014.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062