23948sdkhjf

Kapitaludvidelse i Dong ser ud til at gå igennem

Trods en hel del kritik fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti, tegner der sig nu et klart politisk flertal for at lade den amerikanske storbank Goldman Sachs og pensionsselskaberne ATP og PFA købe sig ind i Dong Energy for i alt 11 mio. kr.
Under en langstrakt debat i Folketinget torsdag havde Enhedslisten ikke held med at stikke en kæp i hjulet på den kommende kapitaludvidelse i Dong Energy. Det skriver Børsen og Berlingske Business.

Enhedslisten er fortørnet over, at langt størstedelen af de 11 milliarder skal komme fra den amerikanske storbank Goldman Sachs, som partiet ikke finder egnet som investor i Dong Energy på grund af dens rolle i finanskrisen. Desuden er partiet modstander af, at de tre nye investorer vil få mindretalsbeskyttelse og dermed en væsentlig magt i energiselskabet. Partiet mener heller ikke, at det er rimeligt at indføre aktiebaseret bonus til ledelsen.

Men selvom også Dansk Folkeparti har været ude og kritisere aftalen, så var det alle Folketingets partier – lige med af undtagelse af Enhedslisten naturligvis – der torsdag afviste Enhedslistens forslag om at trække aktstykket bag kapitaludvidelsen tilbage.

Selvom Enhedslistens forslag nu er blevet afvist, har det alligevel været med til at trække processen ud, så aktstykket sandsynligvis først kan vedtages i januar. Herefter skal en ekstraordinær generalforsamling i Dong Energy formelt godkende kapitaludvidelsen og de nye aktionærer. Det skriver Berlingske Business.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078