23948sdkhjf

Ruslands største energiselskab på dansk rundtur

Topfolk fra den russiske energisektor har de seneste to dage været på en rundrejse i dansk fjernvarmes landskab.
Deltagerne tæller direktøren fra Ruslands største energiselskab KES-Holding, Nordens internationale energiselskab Fortum, embedsmænd fra russiske ministerier samt repræsentanter fra den russiske fjernvarmeindustri.

Den russiske delegation var først forbi Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Energistyrelsen for at blive inspireret af den danske lovgivning, der har været med til at skabe EU’s bedste energisystem. Delegationen besøgte også Fjernvarmeindustrien DBDH, som de sidste syv år har arrangeret eksportfremstod for danske virksomheder, der vil udbygge deres marked i Rusland. Også forsyningsselskaberne CTR og HOFOR fik et besøg. Det skriver Fjernvarmeindustrien DBDH, i en pressemeddelelse.

Russerne er især interesserede i den danske varmeforsyningslov, og hvordan selskaberne herhjemme finder finansiering til projekter. I Rusland står de over for store udfordringer med netop finansieringsdelen, hvor det ikke længere er attraktivt for investorer at finansiere eksisterende eller nye systemer. Det skyldes, at Ruslands har et ineffektiv fjernvarmesystem med stort varmespild i rørene og ude i de enkelte husstande, hvor varmen får lov at sive ud af åbne vinduer. Det oplyser Fjernvarmeindustrien DBDH.

- KES-Holding arbejder på en ny model, så de i højere grad kan finde ekstern finansiering til fjernvarmeprodukter i Rusland, fortæller Lars Hummelmose, der er direktør for Fjernvarmeindustrien DBDH.

Store eksportmuligheder
Den russisk varmelovgivning er under seriøs revision, og det betyder, at markedet for eksport til Rusland for alvor er skudt i gang. En række store danske virksomheder som Danfoss, Grundfos, Logstor og Kamstrup er godt i gang med at levere dansk ekspertise til landet, der producerer 68 gange så meget fjernvarme som Danmark.

Virksomhederne forventer, at eksporten vil stige kraftigt de kommende år. Lige nu er Rusland det marked, hvor danske virksomheder inden for fjernvarmeindustri oplever den største eksport, viser en rapport fra Fjernvarmeindustrien.

- Rusland er det marked, hvor vi for øjeblikket oplever den største efterspørgsel efter dansk ekspertise. I følge rapporten Fjernvarmeindustrien 2012 forventer de danske virksomheder at eksporten vil være fire gange så stor frem mod 2020. Vi arbejder derfor ihærdigt på at danske virksomheder får etableret sig i dette område, siger Lars Hummelmose.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078