23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stort fald i energiforbrug og drivhusgasser i 2012

Energiforbruget faldt igen i 2012 og er nu på niveau med forbruget i 1990.








Faldende energiintensitet





Stigning i forbruget af vedvarende energi









Fald i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser









Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldt

Danmarks faktiske energiforbrug faldt 4,2 pct. i 2012 til 760 PJ, og er dermed næsten på niveau med forbruget i 1990. Faldet skyldes både en reduktion af energiforbruget i flere sektorer og lavere energitab ved produktion af elektricitet, når vedvarende energi fortrænger kul og naturgas. Derudover havde Danmark en stor nettoimport af elektricitet i 2012. Det fremgår af Energistatistik 2012, som Energistyrelsen offentliggør i dag. Energistyrelsen opgør også et korrigeret energiforbrug, hvor der korrigeres for klimaudsving og udenrigshandel med elektricitet. Det korrigerede energiforbrug, der giver et billede af de underliggende tendenser i udviklingen, faldt 3,0 pct. i 2012 til 785 PJ og er nu på det laveste niveau siden 1984. Da bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i 2012, betød det faldende energiforbrug, at energieffektiviteten blev forbedret med 2,6 pct. i 2012. Den forbedrede energieffektivitet de seneste to årtier svarer til, at hver BNP-enhed krævede 30,7 pct. mindre energi i 2012 end i 1990. Forbruget af vedvarende energi steg i 2012 med 5,4 pct. til 184 PJ, bl.a. på baggrund af stigninger i forbruget af vindkraft, træpiller, træaffald og skovflis. Opgjort efter EU’s beregningsmåde dækkede vedvarende energi 25,8 pct. af energiforbruget i 2012 mod 23,1 pct. i 2011. Samtidig udgjorde produktionen af el baseret på vedvarende energi 43,1 pct. af den indenlandske elforsyning i 2012, hvoraf vindkraft bidrog med 29,8 pct. De faktiske CO2-udledninger fra energiforbrug faldt i 2012 med 10,3 pct. til 39,9 mio. ton. Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO2-udledningerne 4,4 pct. Siden 1990 er de korrigerede CO2-udledninger reduceret med 28,4 pct. En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser et fald fra 2011 til 2012 på 8,1 pct. I forhold til basisåret (1990/95) er der tale om et fald på 25,4 pct. Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt 7,9 pct. i 2012 til 801 PJ. Danmark var i 2011 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i 2012 102 pct. mod 108 pct. året før. Det betyder, at energiproduktionen i 2012 var 2 pct. højere end energiforbruget.

Kilde: Energistyrelsen

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093