IEA’s hjemmeside
Hvis 18 procent vindenergi globalt set skal være en succes i 2050, er det ifølge det Internationale Energi Agentur, IEA’s netop offentliggjorte rapport: en forudsætning, at de nuværende godt 300 GW vindenergi otte eller tidobles frem mod 2050. Dermed er det ifølge rapporten også nødvendigt, at de 78 milliarder USD, der i 2012 blev investeret i vindenergi, gradvist når op på 150 milliarder USD om året. Rapporten er en opdatering af en rapport fra 2009, og i den oprindelige rapport var målet 12 procent vindenergi i 2050. Rapporten forudser altså nu en langt større tilvækst af vindmøller, end for bare fire år siden, og det er især Kina, der kommer til at spille en vigtig rolle i den forbindelse. Rapporten forudser således, at Kina vil overhale Europa som den ledende producent af vinenergi allerede i 2020 eller 2025. Med 18 procent vindenergi i 2050 anslår rapporten, at verden vil opnå en CO2-besparelse på op til 4,8 gigaton om året i 2050. Det er mere, end hvad EU på nuværende tidspunkt bruger om året. Kina kommer til at stå for den største CO2-reduktion. Læs mere om rapporten på .