Klumme: Fjernvarme skal være dyrere, ikke billigere
Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard har sammen med Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass-Larsen kritiseret nogle fjernvarmeværker for at være for dyre. Fjernvarmesektoren skal have et eftersyn, så prisen på de dyreste værker nærmer sig prisen på de billigste, forlyder det.
Fjernvarmen er en af de bedste og mest CO2-venlige varmeforsyninger, vi har, og den skal selvfølgelig være billigere for forbrugeren end naturgas og olie. Men al energiforbrug koster ressourcer og bør derfor også koste penge. Energien bør koste så meget, at forbrugerne gennemfører samfundsøkonomisk rentable energibesparelser. Det gælder også fjernvarme, og vi har en god løsning til hvordan: Fjern det faste bidrag, som forbrugeren betaler for fjernvarmetilslutning – uanset forbrug, og øg kWh-prisen tilsvarende. For boligejere vil investeringer i fx isolering og energiruder blive langt mere attraktive, og så kan der komme gang i energirenoveringerne. Til gavn for både miljø og samfundsøkonomi.
Stor prisforskel på fjernvarme
Fakta først. Energistyrelsen udgiver hver måned en energistatistik, der dokumenterer de store prisforskelle på fjernvarme, både på kWh-prisen og for det faste bidrag: I Aalborg koster en kWh varme fx 37 ører, mens den koster 80 øre i Viborg for at tage to af de større selskaber. For de mindre selskaber ser man lignende prisforskelle: I Tønder koster en kWh fx 83 ører, mens den i Hadsten koster 37,5, i Ølgod 40 øre osv.
Prisen på det faste bidrag kan man nemt udregne på basis af selvsamme statistik: ca. 1100 kr. om året for en lejlighed i Århus; men over 2800 kr. for samme i Kolding; ca. 2200 kr. for en villa i Struer, men over 4600 kr. for selvsamme i Bramming, osv.
Varmeregningen skal ned, ikke prisen
Samlet set udgør det faste bidrag ca. 20 % af den samlede regning; lidt mindre for lejligheder, og lidt mere for villaer. Og det er det største prisproblem for fjernvarmen. Der ligger et kolossalt uudnyttet potentiale for at spare på varmeregningen ved at energirenovere i den eksisterende boligmasse.
Men det kræver langsigtede investeringer, og det tilgodeser prisstrukturen på fjernvarme ikke. Baseret på energistatistikken kunne en kWh koste 60 øre i Hadsten i stedet for 37,5 øre, hvis fjernvarmeværket samtidig fjernede det faste bidrag, og det ville næsten halvere tilbagebetalingstiden på energirenovering.
Regnestykket ser selvfølgelig forskelligt ud fra værk til værk, og anderledes hvis man bruger mere detaljerede tal end tal for en standard husstand. Men overordnet set holder konklusionen: Det bør være muligt at indrette priserne i fjernvarmesektoren som i så mange andre brancher, hvor man henter indtjeningen ind på forbruget og ikke på et fast abonnement. Gør man det, kan fjernvarmeforbrugsprisen i gennemsnit hæves med ca. 30%, hvis værkerne fjerner det faste bidrag. Det vil gøre en kæmpe forskel for privatøkonomien i energirenoveringer, en forskel som både vil sætte gang i beskæftigelsen og reducere vores energiforbrug.
Fra VedvarendeEnergis side vil vi opfordre Lidegaard og Sass-Larsen til at stille skarpt på fjernvarmeprisen som sådan og ikke bare de dyreste værker.
