23948sdkhjf

Energieffektive danske løsninger storsælger i Kina

Mange danske virksomheder oplever et direkte boom i salget af danske energiløsninger til Kina.
Det er især drevet af underleverandører til fjernvarmeværkerne, som oplever stor succes. Kina investerer store summer i nye byggerier med indlagt fjernvarme, og samtidig er der mange steder igangsat renovering af eksisterende anlæg for at skabe renere luft i byerne.

Ifølge rapporten ”Fjernvarmeindustrien 2012” fremgår det, at de danske komponentleverandører og rådgivere inden for fjernvarme og fjernkøling forventer, at eksporten til Kina går fra 345 mio. kr. i 2011 til 1,7 mia. kr. i 2015 og når skyhøje 4,9 mia. kr. i 2020.

Brancheorganisationen Fjernvarmeindustrien DBDH arbejder for at skabe en platform til eksport for de danske eksportører og har i 2013 underskrevet en samarbejdsaftale med den kinesiske fjernvarmeforening CDHA, der skal øge udvekslingen af informationer og være med til at skabe grundlaget for nye dansk-kinesiske fjernvarmeprojekter i Kina.

DBDH afholder fire-fem årlige eksportfremstød og seminarer i Kina, som giver de danske virksomheder en mulighed for at komme i direkte dialog med potentielle kunder. Hvert år modtages desuden 15-20 kinesiske delegationer, som kommer til Danmark for at studere verdens mest effektive og innovative fjernvarmeanlæg.

Ifølge Lars Hummelmose, administrerende direktør i Fjernvarmeindustrien DBDH, er alle disse aktiviteter vigtige, hvis fjernvarmeindustrien skal indfri forventningerne om, at eksporten til Kina skal øges med 4,5 mia. kr. frem mod 2020 og dermed gøre landet til det største eksportmarked for dansk fjernvarmeteknologi.

Det som arbejder til fordel for de danske energieffektive løsninger er, at kineserne er begyndt at kigge på, hvordan de kan mindske forureningen. Der er blandt andet stigende efterspørgsel på teknologi, der kan udnytte spildvarme fra anden produktion og dermed reducere især forbruget af kul markant.

- Fjernvarmevirksomhederne forventer således, at eksporten til Kina øges med 4,5 mia. kr. i 2020, fortæller Lars Hummelmose.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11