23948sdkhjf

Stor nordjysk energifusion i støbeskeen

Nyfors og HEF arbejder for at samle den nordjyske energiforsyning.
Bestyrelserne hos de to nordjyske energiselskaber HEF og Nyfors vil skabe Danmarks femte største energiselskab. Det skal ske ved en fusion, som vil have 425 ansatte og en egenkapital på 3,8 milliarder kroner. Det skriver de to selskaber i en fælles pressemeddelelse.

- Løsningen betyder, at vi bevarer lokal aktivitet og arbejdspladser i Brønderslev, samtidig med at vi vil kunne reducere driftsomkostningerne. Det har været afgørende for beslutningen hos Nyfors, siger selskabets formand, Gerda Pedersen, om fusionsplanerne.

Hos HEF glæder formand Jens Kr. Larsen sig over, at konsolideringen af den nordjyske elforsyning kommer et stort skridt nærmere.

Inden nytår vil bestyrelserne for Nyfors og HEF komme med det endelige forslag til fusionen. Målsætningen er, at fusionen kan ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111