23948sdkhjf

Grønne ambitioner skal gavne erhvervslivet

Politikerne i Vordingborg Kommune vil femdoble produktionen af grøn strøm frem mod 2030

Et flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune ønsker fuld fart på den grønne elproduktion.

I 2030 skal lokal vedvarende energi kunne levere 1 million MWh, hvilket er fem gange så meget strøm, som der blev brugt i hele Vordingborg Kommune i 2022.

Sådan lyder ambitionen i den strategiske energiplan, som et flertal i kommunalbestyrelsen godkendte på det seneste møde.

Det skriver SN.dk.

Bliver planen ført ud i livet, kan det betyde op til 25 nye 150 meter høje vindmøller på land og 250 hektar solceller foruden de 450 hektar, der allerede er planlagt.

Formand for Klima- og Teknikudvalget i Vordingborg Kommune Anders J. Andersen (S) siger til SN.dk, at de høje ambitioner også handler om erhvervslivet, der efterspørger grøn strøm.

- Transportomkostningerne af el, altså det man kalder nettariffer, de stiger. Det bliver et større og større problem. Det er vigtigt for erhvervslivet, at der ikke er så langt fra der, hvor energien produceres, til der hvor den forbruges, siger Anders J. Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078