23948sdkhjf

Equinor og BP strammer prisskruen i USA

Equinor og BP har krævet 54 procent mere for strømmen fra tre kommende havvindprojekter i New York. Kravet vil ifølge lokal gruppe koste forbrugerne 102 mia. kr. 

Equinor og partneren BP har sat foden ned i USA. 

De kræver nu at få 54 procent mere for strømmen fra havvindparkerne Empire Wind 1 og 2 samt Beacon Wind ud for New York.

Det skriver norske Dagens Næringsliv og Reuters.

Equinors og BP's krav sker med henvisning til stigende omkostninger udløst af inflation, forsyningskædeforstyrrelser, rentestigninger, Ruslands krig i Ukraine og øgede krav til hastigheden af energiomstillingen. 

Ifølge medierne har Equinor og BP har indsendt anmodningen i juni til New York State Public Service Commission, som er delstatens regulatoriske myndighed for bl.a. el, gas og vand. 

"Ifølge Empire/Beacons anmodning vil gennemførelsen medføre en gennemsnitlig stigning på 54 procent på tværs af deres portefølje af projekter", citerer Dagens Næringsliv et opfølgende dokument om sagen fra New York State Energy Research and Development Authority, Nyserda, som er bygherre på projekterne.

Markante elprisstigninger

Hvis kravene efterkommes, vil den såkaldte "strike price" for Empire Wind 1 ifølge Nyserda stige fra 118,38 til 159,64 dollar pr. megawatt-time (MWh). For Empire Wind 2 vil prisen stige fra 107,50 til 177,84 dollar pr. MWh og for Beacon Wind fra 118,00 til 190,82 dollar/MWh. 

"Vores udgangspunkt er, at vi har brug for en grundlæggende økonomisk bæredygtighed i de projekter, vi sanktionerer, og det gælder også for Empire Wind og Beacon Wind," siger en Equinor-talsmand til Dagens Næringsliv og afviser at kommentere specifikke priser. 

En gruppe, der repræsenterer New Yorks største energiforbrugere, har anslået, at de foreslåede prisstigninger vil udløse øgede forbrugeromkostningerne for havvindparkerne med 14,8 mia. dollar, knap 102 mia. kr., over den 30-årig kontraktperiode. 

Gruppen vurderer, at der er "grund til at være skeptisk over for truslen om, at projekterne ellers opgives" og har bedt kommissionen afvise Equinor og BP's anmodning.

Ingen Equinor afskrivninger

Equinor har ikke annonceret afskrivninger på dets amerikanske havvindprojekter, som Ørsted gjorde det i onsdags. 

Her annoncerede Ørsted afskrivninger på 5 mia. kr. på havvindporteføljen i USA og åbnede mulighed for, at tabene kan ende på op til 16 mia. kr., hvilket sendte Ørsted-aktien i frit fald.

Equinor og BP vandt i januar 2021 retten til at opføre havvindparkerne Empire Wind 1, Empire Wind 2 og Beacon Wind ud for New York. De tre parker har en samlet kapacitet på 3,3 gigawatt (GW) strøm. 

Equinor og BP har udmeldt, at de vil investere 12 mia. dollar, 82,4 mia. kr., i de tre havvindparker, som ventes sat i drift i henholdsvis 2024, 2025 og 2026.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102