23948sdkhjf

Erhvervshus: Otte tilskudsordninger til udviklingsprojekter som SMV'er bør nærmere på

Erhvervshus anbefaler otte virksomhedsrettede ordninger og tilskudspuljer kan bidrage til at sætte turbo udviklingen i små og mellemstore virksomheder - over hele landet

Der er i Danmark en lang række støtte- og tilskudsordninger målrettet små og mellemstore virksomheder, som kan svært for nogle virksomhedsejere at finde rundt i. 

Ifølge Erhvervshus Midtjylland er der særligt otte udviklingsrettede ordninger og tilskudspuljer, som kan være relevante for mindre og mellemstore virksomheder det kommende efterår. 

SMV: Vækstpilot

Vækstpilot er målrettet virksomheder med 1 til 249 ansatte, der står med en omstillingsopgave og som har brug for nye kompetencer til at løse den. Der gives tilskud til at ansætte en ny medarbejder (Vækstpilot) med de rette kompetencer, der f.eks. kan hjælpe med at løse omstillingsopgaver inden for digitalisering, grøn omstilling eller internationalisering mv. Støtten omfatter 50 procent tilskud til lønnen (max. 15.000 kr./mdr.) i op til 6 måneder. Der er løbende ansøgningsfrist. Se mere på SMV: Vækstpilot.


SMV:PRO

Pro er relevant for virksomheder med op til 249 årsværk og henvender sig til ejerledere, som ønsker at øge bundlinjen gennem nye initiativer og øget konkurrencekraft. SMV:PRO er en kombination af et afklaringsforløb med fokus op virksomhedens behov og muligheder samt et 50 procents medfinansieret rådgiverforløb for op til 500.000 kr., der ender ud med en udviklingsplan for de kommende år og en partner, der følger dig gennem hele processen fra start til slut. Løbende ansøgning. Se mere på SMV: Pro.


SMV:Digital 

SMV:Digital er målrettet SMV'er med behov for digitalisering i form af f.eks. digital omstilling, onlinesalg, automatisering, digital sikkerhed mv. Tilskuddet udmøntes som tilskudsvouchers á h.h.v. 50.000, 100.000 og 250.000 kr.. Midlerne uddeles efter først-til-mølle-princip til de bedst kvalificerede ansøgninger. Der er løbende ansøgning til de enkelte puljer af tilskudsvouchers i forskellige perioder. Se mere på SMV:Digital.


SMV:Eksport 

SMV:Eksport er målrettet virksomheder med op til 249 årsværk, der vil etablere sig på nye markeder. Programmet består af tilskud til rådgivning om f.eks. salgskanalstrategier, markeds- og segmenteringsanalyser og lov- og certificeringsundersøgelser samt deltagelse i workshops om f.eks. Amazon, eksportparathed og salg via udenlandske partnere. 

Programmet åbner for ansøgning 28. august, se mere på SMV: Eksport.


SMV:Grøn 2.0

ER målrettet SMV'er med 2-249 årsværk, som ønsker at forandre og udvikle sig med fokus på grøn omstilling - særligt i forhold til virksomhedens ressourceforbrug og affaldsmængder. Gennem en voucherordning kan  virksomheden søge om tilskud til investeringer, rådgivning eller en kombination af både investeringer og rådgivning. 

Programmet åbner for ansøgning 13. september. Se mere på SMV:Grøn 2.0.


SMV:Grønne Kompetencer

Er målrettet SMV'er med 2-249 årsværk, der har brug for nye kompetencer, færdigheder og viden til grøn omstilling. Gennem målrettede kompetenceløft kan medarbejdere, ledelse og bestyrelse blive klædt på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav, der følger med den grønne omstilling.

Programmet åbner for ansøgning 13. september. Se mere på SMV:Grønne Kompetencer.


Erhvervspuljen 

Energistyrelsens Erhvervspulje er målrettet private virksomheder inden for de fleste brancher. Her kan du søge tilskud til næsten alle typer projekter, der sparer energi, omhandler energieffektiviseringer eller CO2 -reduktioner i det endelige energiforbrug. Tilskuddet dækker op til 50 procent af omkostningerne afhængigt af virksomhedens størrelse.

Der er løbende ansøgning og afsat 385 mio. kr. i puljen i 2023. Se mere på Erhvervspuljen.


Patentvoucher 

Patentvoucheren kan søges af alle virksomheder med op til 249 årsværk. Patentvoucheren giver mulighed for tilskud til blandt andet udgifter til en privat rådgiver, forundersøgelser eller det danske patentansøgningsgebyr. Virksomheder kan søge om at få dækket 75 procent af omkostningerne og maksimalt få 75.000 kr. i tilskud pr. år. 

Programmet åbner for ansøgning 9. oktober fra 9.00-14.00. Se mere på Patentvoucher, Patent- og Varemærkestyrelsen.

Erhvervshus Midtjylland anbefaler virksomhederne at forberede deres ansøgningerne forud for åbningen af de enkelte ordninger og tilskudspuljer. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078