23948sdkhjf

Lidegaard var orienteret om solcellehul

På et hastesamråd tirsdag erkendte energiminister Martin Lidegaard, at han modtog bilag om hul i solcellelovgivningen helt tilbage i december.
Den 24. maj kunne Berlingske afsløre, at energiminister Martin Lidegaards embedsmænd kendte til det omstridte ”hul” i solcelleloven, inden det blev vedtaget – et hul, som ved lapningen har været ved at slå branchen halvt ihjel.

Nu har ministeren erkendt, at han modtog et notat fra Energistyrelsen om hul i solcellelovgivningen helt tilbage i december, før den første lovændring. Det skete på et hastesamråd i Folketingets Klima- og energiudvalg.

Læs også: Ministeriet kendte til hul i solcelleloven

- Jeg har modtaget det bilag. Det er korrekt.[...] Men jeg var ikke opmærksom på, at der var det hul, og at der var det problem. Derfor har jeg ikke orienteret forligskredsen, sagde ministeren ifølge Berlingske.

Email fra afdelingschefen
Hastesamrådet kommer efter Belingske publicerede et uddrag af en email-korrespondance fra december, som lyder således:

- Det har ikke været meningen, at nedenstående (sammenkobling af store anlæg, red.) skulle kunne lade sig gøre, så hvis reglerne, som vi har lavet dem nu, ikke forhindrer det, må vi jo nok tilbyde at lave nogen, der gør ;-)

Mailen var skrevet af afdelingschef Anne Højer Simonsen til en kollega.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094