23948sdkhjf

Virksomheder er vilde med energiteknologer

Erhvervslivet står på spring for at ansætte de energiteknologer, der siden foråret 2012 er udklækket fra fire af landets erhvervsakademier.
Fra august i år kan uddannelsen tillige tages i Vejle, for som adjunkt og ingeniør Paul Andreas Jensen ved Erhvervsakademiet
Lillebaelt forklarer:

- At dømme efter de henvendelser vi allerede nu får angående praktikpladser, bliver det relativt let for energiteknologerne at finde job. Der er brug for deres kompetencer i det her lille kolde land, hvor 40 pct. af energiforbruget stadig går til at opvarme private boliger.

Som ansvarlig for og underviser på energiteknologuddannelsen i Odense, lægger Paul Andreas Jensen vægt på at holde uddannelsen ajour og sikre de studerende det optimale udbytte til hver en tid. Han glæder sig til at opjustere med flere studiepladser i Vejle og vil i samme åndedrag fra efteråret implementere´Energistyrelsens spritnye VE-kvalificeringer.

På forkant mens ordningen er frivillig
Energiteknologerne fra Odense lærer allerede nu så meget om alternativ energi, projektering, økonomi og ledelse, at det rækker til fire af Energistyrelsens nylancerede VE-kvalificeringer, så fra efteråret får de studerende officielt papir på deres viden om varmepumper, solvarme, solceller og biobrændsler som en del af uddannelsespakken.

- Vi forventer, at politikerne indenfor få år stiller lovkrav om VE-autorisation til virksomheder, der installerer, vedligeholder og rådgiver om energianlæg og –økonomi, siger Paul Andreas Jensen.

- På flere områder er energiteknologernes viden et helt afgørende konkurrenceparameter for fremtidens erhvervsliv og boligmarked. Det skal de selvfølgelig have papir på.

Også el-installatør uddannelsen i Vejle og Odense optimeres nu med Energistyrelsens kvalificeringer vedr. varmepumper og solceller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078