23948sdkhjf

Stort overskud til NRGi

Energiselskabet har netop offentliggjort årsregnskabet for 2012, der blandt andet viser en stigning i den primære indtjening på 39 millioner kroner i forhold til 2011.
EBITDA er således gået fra 241 mio. kr. i 2011 til 280 mio. kr. i 2012, og i samme periode er resultatet før skat steget med 70 mio. kr. fra 151 mio. kr. i 2011 til 221 mio. kr. i 2012.

Resultatet er påvirket af nogle engangsposter og et godt afkast fra delejede forretningsaktiviteter, men selv uden disse indtægter viser den primære indtjening ifølge NRGi’s adm. direktør Søren Sørensen, at NRGi er på rette kurs.

- NRGi’s produktpalette giver unikke muligheder for at tænke i helheder og bæredygtighed, og det sikrer, at der fokuseres på både energieffektivisering, produktion af vedvarende energi og innovative produkter til både byrum, erhvervsliv og husholdningen, siger direktøren i en kommentar til regnskabet.

Blandt andet en stigning i salget af VE-tiltag i form af solceller og varmepumper har sammen med en stor tilgang af kunder og et øget salg af gadelys til kommuner været medvirkende til det gode årsresultat.

Bæredygtighed gennem handling
NRGi’s formand Søren Egge Rasmussen glæder sig over, at det kan lade sig gøre at drive forretning og holde forsyningssikkerheden i top samtidigt med, at NRGi leverer væsentlige bidrag til at udvikle det danske samfund i en mere bæredygtig og innovativ retning.

- Arbejdet med at installere intelligente el-målere hos samtlige husstande i forsyningsområdet er tilendebragt. Det gør elforsyningsnettet godt rustet til at håndtere fremtidens øgede elmæssige udfordringer, det giver kunderne unikke muligheder for at have føling med elforbruget, hertil kommer, at målerne kan være med til at sikre udbygningen af vedvarende energi.NRGi’s indsats for energibesparelser, salg af solceller, salg af el, salg af varmepumper, salg af energioptimeret byinventar og gadebelysning, etablering af fibernet, indsats for etablering af vindmøller samt engagementet på elbilsområdet, danner grundlag for NRGi’s forretninger, men det understøtter på samme tid de landspolitiske målsætninger og gavner miljøet. Alt dette er synlige bevis på, at NRGi viser bæredygtighed gennem handling og ikke kun gennem ord, siger Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.
Læs mere om: NRGi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109