23948sdkhjf

Tårnproducent afskediger hver tredje

Herning-virksomheden Marsh Wind Technology mærker de usikre tider i vindmøllebranchen.
Ifølge Herning Folkeblad betyder udskudte projekter hos kunderne, at Marsh Wind Technology er tvunget til at afskedige 13 funktionærer og 50-60 timelønnede medarbejdere.

- Reduktionen i antallet af medarbejdere er blot et af flere nødvendige midler til at få enderne til at hænge sammen, oplyser Michael Hagmann, administrerende direktør hos Marsh Wnid Technology, ifølge avisen i en meddelelse.

Direktøren ønsker dog ikke at bekræfte antallet af afskedigelser overfor Herning Folkeblad, men bekræfter at det er udskudte projekter hos virksomhedens kernekunder, der er baggrunden.

Marsh Global Holdings overtog den midtjyske producent af vindmølletårne i 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125