23948sdkhjf

Heco Filtration optimerer varmeværker

De danske varmeværker har fokus på optimal udnyttelse af biomasse som fyringskilde. Det giver spændende projekter til Hedensted-virksomheden med speciale i filterløsninger.
CO2-neutrale fyringskilder som træpiller og flis har for længst vundet indpas på de danske varmeværker. Nu handler det i højere grad om at optimere udnyttelsen af brændslet. Det har betydet en generel øget efterspørgsel på fleksible filterløsninger, og det kan også mærkes i Hedensted. Her er Niels Vestergaard salgsingeniør hos Heco Filtration. Han siger:

- Danmark er et foregangsland, når det gælder udnyttelse af biomasse, og den fremgang fjernvarmeteknologien oplever på eksportmarkedet er indirekte også til gavn for os. Filtreringen har stor betydning for effektiviteten og miljøet, hvilket projektet i Ry er et godt eksempel på.

Ry Varmeværk blev optimeret
Ry Varmeværk i Østjylland er et biomassefyret varmeværk, der forsyner cirka 2.000 forbrugere med fjernvarme. Det bliver primært fremstillet ved afbrænding af træflis og træpiller. Til denne proces har Ry Varmeværk installeret et røgvaskeanlæg. I praksis afkøles røggassen ved at den overbruses med vand. For at kunne genbruge vandet og minimere miljøbelastningen, ledes det gennem et selvrensende filter, der forhindrer tilstopning af dyserne og dermed driftsstop.

For at opnå den optimale udnyttelse af røgvaskeanlægget, er der installeret endnu en filterløsning. Slammet fra processen bliver afdrænet på et transportbånd, som kontinuerligt skylles med vand. Efter filtrering kan vandet herfra også genbruges. Niels Vestergaard fortsætter:

- Optimeringen i Ry har været rigtig spændende og indkøringen ganske smertefri. De benyttede filtre er begge en del af vores Auto-line serie. Det er selvrensende automatfiltre, der er egnede til filtrering af væsker i mange forskellige industrier. Det gode i forhold til varmeværkerne er, at det er meget fleksible filtre, der forholdvis nemt kan tilpasses den specifikke opgave.

Hedenstedvirksomheden har forhandlere i det meste af Europa, og eksportsuccesen for den danske fjernvarmeteknologi giver muligheder på sigt.

- Der er fine perspektiver i segmentet. Vi har et globalt udsyn, men der er stadig stort potentiale for os herhjemme, slutter Niels Vestergaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125